Bogfolk

I Haruki Murakamis fortællinger kan alt ske. En mand kan blive beordret til at finde et bestemt får i en anden del af Japan eller et klædeskab giver adgang til den underjordiske verden. Murakamis univers er som mystiske portaler til nært beslægtede verdener, men består også af katte, jazz og særligt mænd, der leder efter kvinder. Det er Mette Holm, som igennem tiden er blevet Murakamis danske oversætter, der er ugens gæst i Bogfolk. Hun fortæller om det magiske univers, om hvordan han fortryller selv dagligdagen, og hvordan det er at tage til Japan for at tilbringe tid med forfatteren selv.   Den japanske forfatters litterære univers er blevet beskrevet som mystisk, surrealistisk og filosofisk med en 'kafkask' behandling af temaerne som fremmedgørelse og ensomhed. Lyt med på dagens afsnit og få en tur igennem portalen ind i denne betagende verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

På årets Bogforum talte litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med tre danske forfattere, som alle er aktuelle med nye bøger. Men det var andres bøger, han talte med dem om. Bøgerne de ville ønske, at de selvthavde skrevet.  De tre forfattere er Sara Alfort, som har specialiseret sig i bøger om oversete kvinder i historien. Jesper Stein, som er kendt for krimiserien om Axel Steen og sine personlige romaner om alkoholisme og om at være alenefar. Og Iben Mondrup, som har skrevet med skånselsløs ærlighed om familie, oprindelse og tilknytning. Det blev til en samtale med fokus på kvaliteterne i Agnes Henningsen, Kerstin Ekman og Per Hultbergs bedste bøger, men også om andre forfattere. Og så på det store spørgsmål: Hvornår kan man overhovedet sige, at en bog er god? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav. Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’. At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til.  Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow. Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive. Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter Øvig Knudsen, prisbelønnet forfatter og journalist, har skrevet en bog om, hvor godt det har været for ham at ryge pot gennem 45 år. Det har hjulpet ham som forfatter og elsker. Både bøger og sex er blevet bedre af at ryge den tørrede cannabis. Samtidig mener han, at det bedste, man kan gøre med sit liv, er at lade være med at bruge rusmidler. Også legale som alkohol. »Hele mit voksne liv har jeg haft stor glæde af at ryge pot«, skriver han i bogens første linje. »Men jeg har også mødt mennesker, som har ødelagt år af deres liv ved at gøre det samme. Mellem de to yderpoler er denne bog spændt op«, skriver han. I ugens Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Peter Øvig om, hvorfor han har skrevet en bog om et rusmiddel, som det er forbudt selv at dyrke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De to små digtsamlinger af Mikael Josephsen, en hvid og en blå, hedder 'Mit Sted 1' og 'Mit Sted 2'. Stedet er nogle gange en campingvogn, andre gange hans søsters kolonihaveforening, eller hans lejlighed i Svendborg. Men ’Mit sted’ har også at gøre med alder, erfaringer og udfordringer. Det sted digter Josephsen skriver fra, er det sted, man kan ankomme til efter en opvækst med en voldelig far, og en mor, der var alkoholiker og foregreb sig på ham. »Fra de dårlige forældre/kommer kunstnerne frem og/fortæller om de levende fugle/ de så gennem trods«, hedder det i et digt. Han kender selv til misbrug af alkohol og stoffer og fortæller i ugens 'Bogfolk' om den måde, hans barndom har præget ham. Mikael Josephsen, er 63 år, far til to, opvokset i Nordsjælland og ophavsmand til en række digtsamlinger og et par romaner. Debuten kom med samlingen ’Havet under huden’ i 1998. Han har modtaget legater fra både Statens Kunstfond, Statens Litteraturfond og Litteraturrådet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Årets hidtil bedste ungdomsbog kaldte Politikens anmelder ’Pixie lever stadig', Sofie Riis Endahls sjette udgivelse. En anden anmelder kaldte romanen en modig og sårbar fortælling. Romanen foregår i gymnasietiden, hvor det går vildt for sig med sex og sprut i stride strømme, men hvor ensomheden og følelsen af utilstrækkelighed kan ramme hårdt.Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.Men hvad skal vi med fortiden? See omnystudio.com/listener for privacy information.