En snak om hestetræning

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" har jeg endnu engang besøg af Helle Knudsen fra flokadfærd.dk, og i dag tager vi fat på et emne, som kan være både ubehageligt – og helt nødvendigt – at kigge ærligt på: Berigelse… og hvor fattigt et liv mange heste i virkeligheden lever. Som Helle så præcist formulerer det i samtalen, er hestehold i dag alt for ofte bygget op omkring spørgsmålet: 👉 "Kan vi det?" Kan vi have dem i boks 20 timer i døgnet? Ja, det kan vi godt. Kan vi lukke dem ud på store, flade, kedelige folde uden variation? Ja, det kan vi godt. Kan vi fodre dem på en måde, der på ingen måde matcher deres naturlige behov? Ja… det kan vi også godt. Men det, at vi kan, er ikke det samme som, at vi bør. 👉 Vi taler om, hvordan selv store græsfolde ofte er langt mere begrænsede i berigelse, end vi går og tror. Der mangler variation, udfordringer, valgmuligheder og stimulering af sanserne. Og så står vi tilbage med heste, der måske overlever – men som sjældent lever. 👉 Vi taler også om vores ansvar som mennesker. For hestens liv handler ikke kun om de 45 minutter, vi rider eller træner. Det handler om alle de resterende timer. Om sanseindtryk, bevægelse, nysgerrighed, social kontakt og muligheden for at udføre naturlig adfærd. Og det hårde er dette: Rigtig mange rideheste i Danmark får ikke engang deres mest basale behov opfyldt – før vi overhovedet begynder at tale om berigelse. Det blev en samtale, der udfordrer, provokerer lidt og forhåbentlig åbner for nye refleksioner omkring, hvad et godt hesteliv egentlig er.

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" gemmer Mette Skovmand fra Natures Hoof Help sig, og dagens afsnit er et MUST for alle hestemennesker hvis vi selv skal sige det Vi starter helt inde ved kernen: 👉 Hvordan hjælper man en hest, der er så sensitiv, at smeden bliver alt for stor en opgave, og det at blive bedøvet også er for meget. Jeg deler processen med en af mine egne meget følsomme heste jeg har arbejdet med i flere år, og hvor klikkertræning, selvvalgt deltagelse og tålmodighed til sidst gjorde det muligt at få en rolig, tryg og vellykket trimning i samarbejde med Mette. 👉 Vi taler om hovene som fundament, bogstaveligt talt. Hvordan noget så simpelt som at behandle sur stråle fuldstændig ændrede hovens vinkler, hestens bevægelse og kroppens spænding og holdning. Hvordan manglende bevægelse på få uger kan skabe reelle hovskader. Og hvorfor tålmodighed, nysgerrighed og små, præcise justeringer gør hele forskellen. 👉 Og ja… vi går også ind i sko-debatten. Plastik? Jern? Gummisko? Kombiløsninger? Hvornår hjælper sko, og hvornår gør de det ikke? Mette og jeg taler om insulinresistens, græsproblemer, vandring, komfort og hvorfor der ikke findes én rigtig løsning til alle heste. Det handler om den enkelte hest og det enkelte terræn. 👉 Vi kommer også omkring etik og realisme: Fordi "naturlig hestepleje" lyder godt — men sandheden er, at vilde heste også får sår, hovproblemer og sygdomme. Og tamme heste bør ikke lide af ting, vi faktisk kan forebygge, så hvor ligger den perfekte balance. 👉 Vi runder af med adfærd og dækkener: Hvorfor bliver nogle heste mere anspændte af dækken, mens andre bliver rolige? Hvad svarer hesten egentlig på når den siger "ja til dækken". Og hvordan finder vi balancen mellem varme, bevægelighed og trivsel?

Bag dagens julekalenderlåge gemmer jeg en snak med Susan Helany hvor hun og jeg fat på flere forskellige interessante emner. Taknemmelighed i hesteverdenen, fejl, fodring… og alt det vi lærer af hestene i processen. For selvom Susan stadig står midt i sorgen over at have mistet en hest, fylder taknemmeligheden for støtte og fællesskab omkring hendes hests sygdom, enormt meget. Og med det som afsæt dykker vi ned i noget, vi begge brænder for: 👉 Hvordan vi bliver bedre til at se vores egne fejl – uden at slå os selv i hovedet – og i stedet bruge dem til reel læring. Susan deler en fin og genkendelig historie, om hvordan man kan slå sig selv i hovedet over små fejl der er nemme og rette. 👉 Vi taler også om hestefodring – både teorien og praksis. For hold nu op, hvor bliver tingene hurtigt komplicerede, når man dykker ned i råvarer, tilskud, overlap, ændringer og markedsføring. Men samtidig er løsningen ofte ret simpel: observer hesten, forstå dens behov, og få bygget en foderplan der giver mening for netop din hest.

I dagens afsnit bevæger Betina og jeg os ind i et område, der virkelig fylder for mange af os lige nu: Hvordan skaber vi reel forandring i ridesporten – og er det overhovedet muligt, hvis vi ikke tør tage de svære samtaler? Vi taler om, hvordan debatter om sikkerhed, velfærd og træningskultur så ofte ender i skyttegravskrig. Alle holder fast i hver deres position, og ingen rykker sig – selv når målet egentlig er det samme: bedre forhold for hestene. 👉 Kan vi overhovedet flytte noget ved at "opdrage" børn og nye ryttere bedre? Eller kommer de altid til at ride, som de ser de "dygtige" og de voksne gøre – mere end hvad deres ridelærer siger? Forandring tager tid… men hvor meget tid har vi egentlig tilbage? Det er nok 15 år siden rideforbundets daværende formand stod i landsdækkende tv og blev konfronteret med problemer, som allerede dengang var massive. Og alligevel er det først nu, at vi ser de første reelle små ændringer. Hvis hver lille ændring kræver 15 år, så har sporten i virkeligheden allerede lukket sig selv. Det og meget mere får vi vendt i dagens afsnit af "juletræningstanker". Jeg er virkelig nysgerrig på dine tanker om dagens afsnit, så hop gerne ind på dagens facebook opslag og del med de andre, hvilke tanker det satte igang ved dig.

Alle dage frem til jul vil jeg, sammen med mine gæster, dele "juletræningstanker" med jer. Det bliver lidt kortere afsnit end normalt, og der bliver ikke nødvendigvis nogle råd eller løsninger, men det bliver en hel masse tanker der fylder for mine gæster og mig, og i kommer med ind i maskinrummet når vi vender dem med hinanden. Her d. 2 december har jeg igen inviteret BBH Træner Randi Frost ind og vi kommer igen langt omkring og ingen steder. Det er en god ide at have hørt afsnittet fra 1. december først. Noget af det, der fylder allermest for os begge lige nu, er stress i hestetræning. Hvor meget er for meget? Hvornår er "stress" faktisk en del af læring? Og hvordan finder vi balancen mellem at være omsorgsfulde… og at komme til at blive for forsigtige? Vi taler bl.a. om: ✨ Hvorfor både heste og mennesker kan håndtere et vist niveau af stress – og hvorfor det måske ikke altid er godt, hvis vi prøver at undgå det helt. ✨ "Tillært hjælpeløshed" og nervesystemet ✨ Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske system, og hvordan ubalance i begge ender kan give udfordringer. ✨ Hvordan vores egen frygt for at "�delægge noget" kan få os til at bede om mindre, end hesten egentlig har brug for. ✨ Og hvorfor ærlig kommunikation om vores heste og hvad dens adfærd er noget af det vigtigste, når vi prøver at forstå dens stressreaktioner. Som I kan hører er det et emne der fylder rigtig meget for mig lige nu, og som jeg på ingen måde har "svarene" på, så mon ikke det dukker op igen senere i december…

Der bliver talt meget om mavesår hos heste – og med god grund. Men hvad ved vi egentlig i dag? Hvad er op og ned? Og hvad er forskellen på de sår, vi finder i den røde og den hvide del af maven? I dette afsnit af En snak om hestetræning har jeg igen besøg af dyrlæge og forsker Nanna Luthersson – og vi dykker ned i ny viden, vigtige detaljer og alt det, vi som hesteejere, dyrlæger og trænere bør være opmærksomme på. 🔴 Sår i den røde del: Det her er den type sår, hvor meget tyder på, at smerte spiller den største rolle i forekomsten. Tidligere har vi talt meget om stress, men meget tyder på at det er smerte der er synderen, og heste med smerter, er også stressede. Derfor er det vigtigt både at behandle såret hurtigt og samtidig gå på opdagelse i hvorfor det er opstået – har hesten ondt et andet sted i kroppen? ⚪ Sår i den hvide del: Dem forbinder vi med fodring – men det handler ikke kun om hvilket foder, hesten får. Det handler også om hvor meget den rent faktisk indtager, og hvor tit. 👉 Dårligt vejr kan få heste til ikke at gå nok og ofte efter maden 👉 Hierarkiet i flokken kan holde nogle væk fra høet 👉 For få foderstationer betyder, at nogle ikke får nok – selvom foderet teknisk set er "tilgængeligt" Vi taler også om: 💊 Medicinen – hvad, hvornår og hvor meget, og hvordan den egentlig virker. 📆 En skånsom optrapning tilbage til arbejde: 2 uger hvile → 2 uger let arbejde → 2 uger opbygning så du blivere klogere på om mavesåret var hestens reele problem. 👀 Hvor vigtigt det er at observere adfærd og træningsrespons løbende 🤝 Og hvordan man kan opbygge et stærkt samarbejde omkring hesten, hvor fagpersoner kommunikerer og følger op sammen Det her er et afsnit med masser af praksisnære pointer, nye perspektiver og faglig fordybelse – og vi håber, det kan give inspiration og nye vinkler

Snakken om rewilding af heste er voldsomt polariseret. Så polariseret, at jeg længe har holdt mig fra at tage del i den – mest fordi jeg har oplevet, hvordan diskussionen nogle gange bliver brugt til at afspore vigtige samtaler om, hvad vi egentlig kan tillade os at udsætte vores rideheste for 🐎🤔 Det føles faktisk ofte som om man prøver at afsporer debatten om ridehestene, ved at råbe højt om rewilding hestene. Da jeg lavede et tidligere afsnit med Bengt Holst om kulturproblemer i ridesporten, oplevede jeg et massivt pushback 🚫. Mange kunne ikke engang forholde sig til indholdet, fordi det var med Bengt Holst – som ifølge nogen går ind for at lade heste sulte bag hegn 😵‍💫 Derfor overgav jeg mig. Jeg inviterede Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd 🧠🐾, og Helle Knudsen fra Flokadfærd.dk 🐴👣 med i studiet til en samtale om rewilding. Helle har stor hands-on erfaring og er bl.a. med til at uddanne de forvaltere, der skal holde øje med heste og kvæg i vores naturprojekter 🌱🐂 Jeg havde forberedt mange spørgsmål 📋, men valgte mest at følge med, hvor samtalen bar os hen – for det var en virkelig spændende og lærerig snak 🎙️✨ Og én ting var Bengt og Helle helt enige om: 👉 Heste bag hegn er vores ansvar. 🚫🐴 Og nej – de må ikke dø af sult. Men – lige som med ridehestene – handler dyrevelfærd ikke kun om fravær af sult og smerte ⚖️. Der er så mange flere faktorer, vi skal tage højde for 🧩 Fx har jeg aldrig forstået, hvorfor tilskudsfodring skulle være et problem, hvis hestene er sultne. Men efter at høre Bengt og Helle forklare det, giver det mening 🧠🌾: Det kan være et velfærdsproblem, hvis man bare smider nogle wrapballer ud, uden omtanke for hvordan og hvor man gør det, og det vil øge både aggresion og risiko for skader dyrene imellem 🤷‍♀️ Jeg har også undret mig over, hvorfor man ikke straks behandler en halt hest 🐴💭 Men heller ikke det er sort/hvidt. En hest med store, vedvarende smerter skal selvfølgelig tages ud hurtigt 🆘💔 Men hvis vi afliver heste for en simpel hovbyld – bare fordi nogen måske kunne få det forkerte indtryk 👀 – så er det i mine øjne ikke længere for hestenes skyld, men for menneskernes. Jeg håber, du har lyst til at lytte med – og måske blive lige så klogere, som jeg blev 🎧💡

❓ Skal ridesporten lukkes? Nej, ikke hvis du spørger gæsten i dette afsnit af En snak om hestetræning – dyrlæge og velfærdsekspert 🩺🐴 Mette Uldahl. Men ridesportens fremtid kræver, at vi tør tage de svære samtaler – ærlig, nuanceret og uden berøringsangst og ikke mindst, uden trusler. Det handler ikke kun om at tage afstand fra det helt uacceptable 🚫 men også om at turde tale om de gråzoner 🌫️, hvor hestevelfærden stadig kompromitteres selvom det ikke ser lige så voldsomt ud. 💬 Vi taler om nødvendigheden af åbenhed og ordentlighed i debatten – men også om, at respekt for dialog ikke er det samme som at acceptere alt. FOr nej, man skal ikke respekterer at der er mange forskellige måder at gøre det på, hvis de måder er på hestens bekostning. Der findes mange gode veje til velfærdsvenlig ridning ✅, men også alt for mange metoder, som hesten betaler prisen for 💔. Dem skal vi turde sige nej til. ⚠️ Og så skal der handling bag ordene. Nok kan vi blive enige når vi taler eller skriver sammen – men det er ikke nok, for hvad betyder det i praksis? Hvordan belønner vi f.eks. de harmoniske ridt 🐎💫Det lyder jo godt, og samtidig troede jeg også allerede det var noget af det der skulle forstille at ske? Hvordan "rydder vi op" i sporten på en måde, der faktisk gør en forskel for hestene, og ikke bare giver sporten grønt lys til at fortsætte som hidtil? 🌍 Grunden til at jeg havde inviteret Mette ind til denne snak, er fordi hun netop har talt for Europaparlamentets dyrevelfærdsgruppe i Strasbourg – for det er ikke kun i Danmark, at fokus på hestevelfærd i sporten vokser. Der sker også ting både i EU og det er med at komme på toget nu, inden det er kørt.