
Insights from recent episode analysis
Audience Interest
Podcast Focus
Publishing Consistency
Platform Reach
Insights are generated by CastFox AI using publicly available data, episode content, and proprietary models.
Total monthly reach
Estimated from 1 chart position in 1 market.
By chart position
- 🇩🇰DK · Science#2100K to 300K
- Per-Episode Audience
Est. listeners per new episode within ~30 days
30K to 90K🎙 Daily cadence·116 episodes·Last published 2d ago - Monthly Reach
Unique listeners across all episodes (30 days)
100K to 300K🇩🇰100% - Active Followers
Loyal subscribers who consistently listen
30K to 90K
Market Insights
Platform Distribution
Reach across major podcast platforms, updated hourly
Total Followers
—
Total Plays
—
Total Reviews
—
* Data sourced directly from platform APIs and aggregated hourly across all major podcast directories.
On the show
Recent episodes
Hva så?! forklarer alt - Da penicillinen ændrede medicinen
Sep 2, 2026
Unknown duration
Hva så?! forklarer alt - Erobringen af aztekerriget
Aug 26, 2026
Unknown duration
Hva så?! forklarer alt - Allergiens historie
Aug 19, 2026
Unknown duration
Hva så?! forklarer alt - Ritonavir-mysteriet
Aug 12, 2026
Unknown duration
Hva så?! forklarer alt - Solformørkelsen over Danmark
Aug 5, 2026
Unknown duration
Social Links & Contact
Official channels & resources
Official Website
Login
RSS Feed
Login
| Date | Episode | Description | Length | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 9/2/26 | Hva så?! forklarer alt - Da penicillinen ændrede medicinen | Afsnit 128 Dette er første del af to afsnit om penicillin og antibiotika. Jeg har besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion, til en snak om en af de opdagelser, der for alvor ændrede medicinen. Omkring år 1900 var lægerne blevet langt bedre til at forstå, hvad der gjorde os syge. Men fik man lungebetændelse, blodforgiftning eller en alvorlig infektion, var der stadig ikke meget, de kunne stille op. Hospitalet kunne lindre og pleje, men ikke nødvendigvis gøre én rask. Det ændrede sig med penicillinen. Vi snakker om Alexander Flemings berømte petriskål, muggen, der slog bakterier ihjel, og det lange arbejde, der fulgte, før opdagelsen kunne blive til egentlig medicin. Vi hører også om den første patient, der fik penicillin: Behandlingen virkede, men lægerne havde kun nok til én dosis, og infektionen vendte derfor tilbage. Anden Verdenskrig satte for alvor gang i masseproduktionen, og sygdomme, der før kunne være en dødsdom, kunne pludselig behandles. Vi snakker om, hvordan antibiotika ændrede hospitalerne, lægernes rolle og vores forventninger til, hvad man egentlig behøver at dø af. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 8/26/26 | Hva så?! forklarer alt - Erobringen af aztekerriget | Afsnit 127 Jeg har besøg af Jesper Nielsen, der er lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, til en snak om den spanske erobring af aztekerriget. Vi begynder i 1519, da Hernán Cortés og hans mænd går i land ved Mexicos kyst. Længe før spanierne når frem til hovedstaden Tenochtitlan, har aztekiske spioner allerede undersøgt, hvor mange de er, hvilke våben de har med, og hvad det egentlig er for nogle fremmede mennesker, der er dukket op. En afgørende person i historien er Malintzin. Hun var ikke azteker, men en nahua-kvinde fra området ved den Mexicanske Golf, som blev solgt eller bortført ind i slaveri og senere endte som Cortés’ tolk og mellemled til den mesoamerikanske verden. I mange år blev hun fremstillet som en kulturel forræder, men nyere forskning har givet et mere nuanceret billede af hendes muligheder, motiver og rolle i erobringen. Vi snakker også om Moctezumas første møde med spanierne, årene hvor Cortés opholdt sig i Tenochtitlan, og den skæbnesvangre aften, hvor forholdet udviklede sig til åben krig. Hvad ved vi egentlig om Moctezumas omstridte død? Og hvor tæt var mexicaerne på at drive spanierne ud, før Cortés og hans allierede vendte tilbage? Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 8/19/26 | Hva så?! forklarer alt - Allergiens historie | Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau? I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma. De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener. Afsnit 126 Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi. | — | ||||||
| 8/12/26 | Hva så?! forklarer alt - Ritonavir-mysteriet | Afsnit 125 I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, og sammen skal vi forsøge at løse et mysterium. I 1990'erne kom HIV-lægemidlet ritonavir på markedet og blev en vigtig del af behandlingen af HIV. Men så begyndte der at ske noget mærkeligt. Noget var anderledes, medicinen opførte sig ikke længere, som den skulle, og pludselig stod man med et problem, man ikke umiddelbart kunne forklare. Så hvad var der sket? Vi følger historien fra de første tegn på, at noget var galt, gennem undersøgelserne og de forskellige forklaringer, man arbejdede med undervejs. Hvad vidste man på det tidspunkt? Hvad ledte man efter? Og hvordan finder man overhovedet fejlen, når et lægemiddel, man troede man kendte, pludselig ikke opfører sig som forventet? Undervejs bliver vi klogere på krystallisering, og på hvorfor krystaller ikke bare er diamanter, salt og ting, man stiller i vindueskarmen, men noget vi møder konstant i vores hverdag – også steder, hvor man måske ikke lige tænker over det. Og så prøver vi selvfølgelig at finde ud af, hvad der egentlig skete med ritonavir. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 8/5/26 | Hva så?! forklarer alt - Solformørkelsen over Danmark | Afsnit 124 I dagens afsnit har jeg igen besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Den 12. august 2026 kan vi opleve en stor delvis solformørkelse i Danmark, hvor mere end 85 procent af Solen bliver dækket. Derfor dykker vi ned i et af himlens mest fascinerende fænomener. Vi snakker om hvorfor Månen, der er omkring 400 gange mindre end Solen, alligevel kan dække den næsten perfekt set fra Jorden. Hvorfor bliver himlen mørkere? Hvorfor ændrer dyrene adfærd? Og hvorfor rejser mennesker verden rundt for at opleve få minutters mørke midt på dagen? Vi kommer også omkring en af videnskabshistoriens mest berømte observationer, hvor en solformørkelse var med til at bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori og ændrede vores forståelse af universet. Og hvis du selv vil opleve solformørkelsen, snakker vi selvfølgelig også om, hvordan du gør det bedst og vigtigst af alt: hvordan du gør det sikkert. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 7/29/26 | Hva så?! forklarer alt - Tabbys Stjerne | Afsnit 123 I dagens afsnit har jeg besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Det her er næsten en true crime-historie... om en stjerne. For da astronomer begyndte at observere Tabbys Stjerne, opdagede de noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Stjernens lys opførte sig helt anderledes end de hundredtusindvis af andre stjerner, vi har målt på, og ingen kunne umiddelbart forklare hvorfor. Vi snakker om, hvordan astronomer normalt finder planeter og undersøger stjerner, hvorfor Tabbys Stjerne skilte sig så markant ud, og hvordan mysteriet satte gang i et væld af teorier. Nogle var jordnære. Andre var... noget større. Var der en naturlig forklaring? Havde astronomerne overset noget? Eller var det virkelig et af de mest usædvanlige objekter, vi nogensinde havde observeret? Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 7/22/26 | Hva så?! forklarer alt - Da bakterier fik skylden | Afsnit 122 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, læge og museumsdirektør på Medicinsk Museion. Denne gang er vi nået til Louis Pasteur, Robert Koch og den opdagelse, der for alvor ændrede moderne medicin: bakterierne. Vi snakker om germ theory, hvordan man fandt ud af, at usynlige mikroorganismer er overalt omkring os, og hvorfor den erkendelse revolutionerede alt fra kirurgi til vores generelle forståelse af sygdom. Det leder os videre til en snak om dyreforsøg. Mange af de afgørende opdagelser blev kun mulige gennem forsøg på dyr, og derfor diskuterer vi også den svære afvejning mellem lidelse og fremskridt. Hvor meget skade er vi villige til at acceptere, hvis gevinsten er millioner af menneskeliv? Vi vender også Louis Pasteurs næsten mytiske status. Hans enorme indflydelse på medicinen, hans eget institut, det spektakulære gravkammer og hvordan han nærmest blev en videnskabelig superstjerne. Og måske er det i virkeligheden meget passende, at manden, som var med til at forandre moderne medicin, i dag for de fleste er ham, der lagde navn til pasteurisering. Hvis du vil vide mere om Medicinsk Museion, kan du læse mere her: https://www.museion.ku.dk/ Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 7/15/26 | Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Historien om historien | Afsnit 121 Dette er andet og sidste afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som kan ses i biograferne fra den 16. juli. I dagens afsnit har jeg igen besøg af Marcel Lech, ph.d. i klassisk græsk ved Københavns Universitet og tidligere lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Denne gang træder vi et skridt tilbage fra selve fortællingen og ser på Odysseen i en større sammenhæng. Hvordan blev den egentlig til? Hvordan kunne en næsten 3.000 år gammel fortælling overleve i generationer, længe før den blev skrevet ned? Og hvorfor mener forskere, at den version vi kender i dag sandsynligvis er én ud af mange fortællinger, som er blevet fortalt, sunget og forfinet gennem århundreder? Vi snakker også om gentagelsernes rolle i Odysseen, både som et litterært greb og som en måde at huske historien på. Vi kommer omkring det græske begreb xenia, gæstfrihedens uskrevne regler, og hvordan myter ikke kun skulle underholde, men også lære mennesker hvordan man burde opføre sig. Til sidst vender vi hjemkomsten. For Odysseus' største udfordring er måske slet ikke rejsen, men spørgsmålet om hvem han er, når den er slut. Kan man vende hjem efter 20 år og være den samme? Eller er både mennesket og hjemmet forandret for altid? Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 7/8/26 | Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Myten om Odysseus | Afsnit 120 Dette er første af to afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som får premiere i biograferne den 16. juli. I dagens afsnit har jeg besøg af Marcel Lech, PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vi dykker ned i en af de fortællinger, der har præget den vestlige kultur i næsten 3.000 år. Marcel tager os igennem Odysseen fra begyndelsen, og vi følger Odysseus' lange rejse hjem efter Den Trojanske Krig. Vi snakker om Penelope, bejlerne der forsøger at overtage kongemagten, og et kongerige der langsomt er ved at gå i opløsning, mens dets konge er strandet langt hjemmefra. Derfra følger vi Odysseus' møder med guder, monstre og de mange prøvelser, der står mellem ham og hjemkomsten. Men vi snakker også om fortællinger i en bredere forstand. For hvad betyder det egentlig at have en fortælling om sig selv? Hvorfor bliver Odysseus nødt til selv at fortælle sin historie? Og hvorfor kan en næsten 3.000 år gammel fortælling stadig sige noget om os i dag? Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 7/1/26 | Hva så?! forklarer alt - Aztekerne: Rags to riches | Afsnit 119 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang følger vi aztekernes historie fra begyndelsen. Ifølge deres egen fortælling var de et omvandrende folk, indtil en guddommelig profeti førte dem til stedet, hvor de skulle grundlægge Tenochtitlan. Tegnet var en ørn på en kaktus – et symbol der stadig lever videre på Mexicos flag. Vi snakker om aztekernes egen fortælling om hvordan de gik fra at være et forvist folk, der levede af slanger og kryb, til at opbygge en af datidens største og mest imponerende byer. Derudover dykker vi ned i hverdagen i Tenochtitlan. Vi snakker om de flydende marker, som stadig findes den dag i dag, om kakaobønner som betalingsmiddel, og om hvordan en storby med hundredtusindvis af indbyggere fungerede i praksis. Vi kommer også omkring hvordan arkæologer stadig finder rester af den gamle aztekiske hovedstad under nutidens Mexico City, og hvorfor spaniernes ankomst kom til at ændre Mesoamerika for altid. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
Want analysis for the episodes below?Free for Pro Submit a request, we'll have your selected episodes analyzed within an hour. Free, at no cost to you, for Pro users. | |||||||||
| 6/24/26 | Hva så?! forklarer alt - Da blodet kom i omløb | Afsnit 118 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter historien om medicinens udvikling og er denne gang nået til en periode, hvor synet på menneskekroppen er under voldsom forandring. Den sorte død har rystet Europa, gamle sandheder bliver udfordret, og nye idéer begynder at vinde frem. Vi følger den engelske læge William Harvey og hans mangeårige kamp for at bevise noget, som i dag lyder indlysende: at blodet cirkulerer rundt i kroppen. En idé der mødte massiv modstand, men som langsomt ændrede vores forståelse af mennesket og lagde fundamentet for moderne medicin. Vi snakker også om hvordan tidens filosofi og verdenssyn påvirkede lægevidenskaben. For i takt med at verden blev mere mekanisk i sin forståelse af naturen, begyndte læger også at se kroppen som et system der kunne undersøges, forstås og forklares. Vi er stadig langt fra antibiotika, kemobehandling og hovedpinepiller, men vi begynder for alvor at kunne forklare hvad der foregår inde i kroppen, og det viser sig at blive et afgørende skridt på vejen mod den medicin vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 6/17/26 | Hva så?! forklarer alt - Menneskeofringer i Mesoamerika | Afsnit 117 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang dykker vi ned i et af de emner, som de fleste forbinder med Mesoamerika: menneskeofringer. Vi snakker om hvorfor menneskeofringer fylder så meget i vores forestilling om mayaerne og aztekerne, hvor det billede egentlig kommer fra, og om vi måske nogle gange har overset resten af deres kultur til fordel for de mest spektakulære historier. Vi snakker selvfølgelig også om selve menneskeofringerne. Hvorfor man udførte dem, hvilken funktion de havde i samfundet, hvem der blev ofret, og hvordan ritualerne helt praktisk foregik. Vi kommer blandt andet ind på de præster, der stod for ceremonierne, og hvorfor de ofte blev beskrevet som både frygtindgydende og mystiske. Derudover bevæger vi os uden for templerne og ser på den større mesoamerikanske verden. Var der kontakt mellem mayaerne og de folk, der boede længere mod nord i det nuværende USA? Og hvorfor ser vi så lidt kontakt mellem civilisationerne i Mesoamerika og dem i Sydamerika? Til sidst snakker vi om mayabyerne selv. Var de omgivet af den tætte regnskov, vi forbinder med dem i dag, eller så landskabet helt anderledes ud dengang byerne var på deres højeste? Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 6/10/26 | Hva så?! forklarer alt - Børn, skærme og den digitale skov | Afsnit 116 Dette afsnit er lavet i samarbejde med Meta. I dagens afsnit har jeg besøg af Stine Liv Johansen, lektor ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende forskere i børn, medier og digital dannelse. Vi tager udgangspunkt i et spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv: Hvor farlig er den digitale verden egentlig? Vi snakker om børn og sociale medier, om Roblox, TikTok, algoritmer, skærmtid og alle de bekymringer der følger med, når børn færdes på internettet. Men vi snakker også om hvorfor debatten nogle gange bliver mere præget af frygt end af fakta, og hvordan hver generation tilsyneladende har haft sit eget medie, som blev beskyldt for at ødelægge ungdommen. Derudover dykker vi ned i forskningen omkring trivsel, sociale medier og digital adfærd. Hvad ved vi egentlig? Hvor meget skyldes sociale medier, og hvor meget skyldes forhold som familie, skole og fællesskaber? Og hvordan hjælper man bedst børn med at navigere i en digital verden uden enten at overbeskytte dem eller lade dem klare det hele selv? Det bliver også en snak om techgiganternes ansvar, forældrenes ansvar og om hvorfor digital dannelse måske i virkeligheden bare er en naturlig del af det at være menneske i 2026. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 6/3/26 | Hva så?! forklarer alt - Da pesten ramte Europa | Afsnit 115 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter serien om medicinens historie og er denne gang nået til pesten, middelalderen og den lange vej frem mod renæssancen. Vi snakker om pestens indtog i Europa, hvordan man forsøgte at forstå og behandle sygdommen, og om de ikoniske fuglemasker, som pestlægerne bar. Hjalp de egentlig, eller var de mest et symbol på datidens forståelse af sygdom? Derudover følger vi udviklingen frem mod renæssancen og opgøret med århundreders bogviden. For hvad sker der, når det der står i bøgerne ikke stemmer overens med det man ser foran sig på et rigtigt menneske? Vi kommer blandt andet ind på de første offentlige obduktioner og de forelæsninger, hvor læger begyndte at lære af kroppen selv frem for autoriteterne. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 5/27/26 | Hva så?! forklarer alt - Popcorn, majs og guder i Mesoamerika | Afsnit 114 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi fortsætter rejsen gennem Mesoamerika, men denne gang handler det om guderne. Vi snakker om deres panteon, hvor religiøse de egentlig var, og hvordan deres religion adskiller sig fra de Abraham-troer vi er så vant til i dag. For hvor vi ofte tænker religion som noget man tror på, så var religion i Mesoamerika i høj grad noget man gjorde. Vi snakker om deres fortællinger, deres guder og hvordan vi overhovedet ved noget om dem i dag. Hvor kommer kilderne fra, og hvad kan vi stole på? Derudover kommer vi ind på hvorfor de havde guder for nærmest alting, hvorfor bjerge kunne opfattes som levende, og om det virkelig kan passe at man både spiste popcorn og have en majs-gud. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 5/20/26 | Hva så?! forklarer alt - Medicinen i den mørke middelalder | Afsnit 113 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi er nået til den mørke middelalder og til en periode hvor medicinen tog et kæmpe dyk. Vi snakker om hvorfor man ikke byggede videre på den viden man allerede havde fra antikken, og hvordan religion, tro og idéen om sjælen kom til at fylde mere end selve kroppen og sygdommen. Vi snakker også om hvad folk egentlig døde af i middelalderen, hvordan forholdet til døden så ud, og hvad det gjorde ved samfundet at medicin i høj grad blev noget religiøst. Derudover kommer vi ind på hvorfor vi i dag kan takke Mellemøsten for at meget af den medicinske viden overlevede og senere fandt tilbage til Europa. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 5/13/26 | Hva så?! forklarer alt - Hvorfor får vi allergi? | Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Foråret er her. Solen skinner. Men for mange betyder det også røde øjne, løbende næse og en krop, der føles, som om den er i konstant modvind. I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt dykker Christian Fuhlendorff ned i pollenallergi sammen med June Kehlet Marthin, som er børnelæge og Ph.d. Med hende ved mikrofonen bliver vi klogere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når noget så almindeligt som pollen får immunforsvaret til at overreagere, og hvordan man genkender symptomerne. Vi taler også om konsekvenserne: børn der må sidde over til sport, løbeture der bliver droppet, og familier der må ændre planer, når pollentallet er højt. For pollenallergi handler ikke kun om symptomer, det handler om livskvalitet. Afsnittet gennemgår de forskellige måder at håndtere allergi på i en balanceret form: At undgå det, man ikke kan tåle, symptombehandling og allergivaccination. Pointen er ikke én løsning, men at der findes muligheder, og at man ikke behøver acceptere at have det dårligt. Undervejs peger vi også på appen Klarify og sitet Pollentjek.dk som værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, få overblik over sine symptomer og finde mere viden. Tag det alvorligt. Der er hjælp at hente. | — | ||||||
| 5/6/26 | Hva så?! forklarer alt - Mayaernes verden | Afsnit 111 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi dykker ned i mayaerne og deres samfund. De første storbyer med tusindvis af mennesker, og hvordan de overhovedet kunne opstå og fungere. Vi snakker om deres skriftsystem, som kan ligne piktogrammer, men i virkeligheden er opbygget mere som et stavelsessystem, og om deres imponerende byggestil, især når man tager deres redskaber i betragtning. Derudover kommer vi ind på deres fascination af nattehimlen, deres arbejde med stjernekonstellationer, kalendere og matematik, og hvad det fortæller os om deres forståelse af verden. Vi runder også koloniseringens konsekvenser for området og hvad det betød for den kultur vi i dag forsøger at forstå. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 4/29/26 | Hva så?! forklarer alt - Galen og medicinen i det gamle Rom | Afsnit 110 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter vores serie om medicinhistorien og er denne gang nået til det gamle Rom og Galen, en af de mest indflydelsesrige læger nogensinde. Vi snakker om de hippokratiske idéer og hvordan de blev videreført, om de fire kropsvæsker og rationalet bag dem, og om behandlingsformer som blodladning og andre måder man forsøgte at skabe balance i kroppen på. Vi kommer også ind på hvorfor man ikke åbnede døde mennesker, og hvordan Galen i stedet dissekerede dyr for at forstå den menneskelige anatomi, og hvordan meget af den viden stadig har haft betydning helt op til i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 4/22/26 | Hva så?! forklarer alt - Olmekerne og de mystiske kæmpehoveder | Afsnit 109 I dagens afsnit har jeg besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi bevæger os over i en helt anden del af verden og dykker ned i de tidligste civilisationer i Mesoamerika med fokus på olmekerne i området omkring San Lorenzo. Vi snakker om hvordan mennesker overhovedet er kommet til det amerikanske kontinent, hvordan man kunne skabe civilisationer i et tropisk klima uden dyr som kvæg, heste og svin, og hvordan hverdagen har set ud i en af verdens tidligste kulturer. Derudover kommer vi ind på de enorme olmekerhoveder på op til 25 tons, hvorfor de blev lavet, og hvad de fortæller os om samfundet dengang. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 4/15/26 | Hva så?! forklarer alt - Efterlivet i det gamle Egypten | Afsnit 108 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Tine Bagh, museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi afslutter vores rejse gennem det gamle Egypten med at dykke ned i efterlivet. Vi følger en farao fra det øjeblik han dør, gennem mumificeringen og videre ind i livet efter døden. Vi snakker om hvordan man mumificerede de døde, hvordan man håndterede og opbevarede de forskellige indvolde, og hvordan kroppen blev gjort klar til efterlivet med datidens løsninger og materialer. Derudover kommer vi ind på myterne, guderne og dødsbogen, og hvad man egentlig troede der ventede på den anden side. Vi runder også Egyptens fald og sætter punktum for hele vores tur gennem en af verdens ældste civilisationer. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 4/8/26 | Hva så?! forklarer alt - Medicinens begyndelse | Afsnit 107 I dagens afsnit har jeg besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Det her er første del af en lille miniserie i Hva så?! forklarer alt om medicinhistorien. Vi starter i det gamle Grækenland med Hippokrates og hans banebrydende måde at tænke sygdom, sundhed og lægerollen på. Vi snakker om teorien om de fire kropsvæsker: gul galde, sort galde, blod og slim. Hvordan man mente kroppen fungerede ud fra dem, og hvordan læger forsøgte at behandle sygdom ved at skabe balance mellem væskerne. Ofte gennem samtale, observation og en helt anden tilgang til lægegerningen end den vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk | — | ||||||
| 4/1/26 | Hva så?! forklarer alt - Faraoens verden | Afsnit 106 I dagens afsnit har vi igen besøg af Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi dykker ned i hverdagen som farao i det gamle Egypten. Hvordan fungerede magten? Hvad var kommandorækken, hvem bestemte i praksis? Og hvor meget havde faraoernes koner at skulle have sagt? Vi snakker også om skarabæernes betydning, interne magtkampe og bureaukratiet rundt om faraoerne. Hvorfor en byggeteknisk svipser gjorde, at vi i dag ved så meget om Tutankhamun og hvordan Ramses II og Donald Trump kan sammenlignes... Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 3/25/26 | Hva så?! forklarer alt - Da kemi blev videnskab | Afsnit 105 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet. Vi er stadig i gang med kemiens historie, og denne gang handler det om overgangen fra alkymi til rigtig naturvidenskab. Vi snakker om flogistonteorien, om hvorfor man i lang tid troede at noget slap ud af ting, når de brændte, og om hvordan Antoine Lavoisier var med til at vende op og ned på det hele. Det bliver også en snak om massebevarelse, energibevarelse, om hvorfor de nye idéer ikke bare vinder fra den ene dag til den anden, og om hvordan kemi langsomt begynder at ligne den videnskab, vi kender i dag. Kort sagt er det her afsnittet, hvor vi for alvor nærmer os det periodiske system. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
| 3/18/26 | Hva så?! forklarer alt – Hverdagen i det gamle Egypten | Afsnit 104 I dagens afsnit tager vi igen en tur tilbage til oldtidens Egypten sammen med ægyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket, Tine Bagh, der har ansvaret for den ægyptiske samling. Vi hopper i tidsmaskinen og lander midt i det gamle Egypten og finder ud af hvordan hverdagen egentlig ser ud for et helt almindeligt menneske. Vi snakker om livet langs Nilen og hvorfor flodens oversvømmelser gjorde Egypten til et af verdens mest frugtbare områder. Vi dykker ned i hvad folk spiste, hvordan man lavede brød og øl, hvilke erhverv man kunne have, og hvordan man organiserede samfundet med embedsmænd, håndværkere, fiskere og landmænd. Vi går ind i et gammelt, typisk egyptisk hjem og undersøger hvordan husene var bygget af soltørrede lersten, hvordan man sov på senge med nakkestøtter i stedet for puder, og hvordan man indrettede sig med ildsteder og åbne køkkener. Derudover snakker vi om hverdagsliv, dyr i byerne, musik, fortællinger, markeder og hvad almindelige mennesker egentlig kunne drømme om i et samfund, hvor meget gik i arv fra generation til generation. Gå fornøjelse, Christian. | — | ||||||
Showing 25 of 136
Pitch Fit is a Pro feature
See how bookable this show is for guests, which brands already advertise, the per-episode ad value, and the best-fit guest and sponsor profile. The numbers are blurred on the free plan.
How readily this show books outside guests like you.
How proven this show is for host-read sponsorships.
For Guests
ProFor Advertisers
ProUpgrade to Pro to unlock guest cadence, sponsor categories, fit scores, and per-episode ad value for this show.
Chart history for Hva så?! forklarer alt
Peaked at #2 in Denmark, top 10 in 1 of 1 tracked market, currently #2 in Denmark.
| Market | Genre | Peak | Current | Trend |
|---|---|---|---|---|
| Denmark | — | #2 | #2 | — |
Chart Positions
1 placement across 1 market.
Chart Positions
1 placement across 1 market.