Hva så?! forklarer alt

Afsnit 128 Dette er første del af to afsnit om penicillin og antibiotika. Jeg har besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion, til en snak om en af de opdagelser, der for alvor ændrede medicinen. Omkring år 1900 var lægerne blevet langt bedre til at forstå, hvad der gjorde os syge. Men fik man lungebetændelse, blodforgiftning eller en alvorlig infektion, var der stadig ikke meget, de kunne stille op. Hospitalet kunne lindre og pleje, men ikke nødvendigvis gøre én rask. Det ændrede sig med penicillinen. Vi snakker om Alexander Flemings berømte petriskål, muggen, der slog bakterier ihjel, og det lange arbejde, der fulgte, før opdagelsen kunne blive til egentlig medicin. Vi hører også om den første patient, der fik penicillin: Behandlingen virkede, men lægerne havde kun nok til én dosis, og infektionen vendte derfor tilbage. Anden Verdenskrig satte for alvor gang i masseproduktionen, og sygdomme, der før kunne være en dødsdom, kunne pludselig behandles. Vi snakker om, hvordan antibiotika ændrede hospitalerne, lægernes rolle og vores forventninger til, hvad man egentlig behøver at dø af. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk

Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau? I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma. De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener. Afsnit 126 Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi.

Afsnit 124 I dagens afsnit har jeg igen besøg af astrofysiker Tina Ibsen. Den 12. august 2026 kan vi opleve en stor delvis solformørkelse i Danmark, hvor mere end 85 procent af Solen bliver dækket. Derfor dykker vi ned i et af himlens mest fascinerende fænomener. Vi snakker om hvorfor Månen, der er omkring 400 gange mindre end Solen, alligevel kan dække den næsten perfekt set fra Jorden. Hvorfor bliver himlen mørkere? Hvorfor ændrer dyrene adfærd? Og hvorfor rejser mennesker verden rundt for at opleve få minutters mørke midt på dagen? Vi kommer også omkring en af videnskabshistoriens mest berømte observationer, hvor en solformørkelse var med til at bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori og ændrede vores forståelse af universet. Og hvis du selv vil opleve solformørkelsen, snakker vi selvfølgelig også om, hvordan du gør det bedst og vigtigst af alt: hvordan du gør det sikkert. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 122 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, læge og museumsdirektør på Medicinsk Museion. Denne gang er vi nået til Louis Pasteur, Robert Koch og den opdagelse, der for alvor ændrede moderne medicin: bakterierne. Vi snakker om germ theory, hvordan man fandt ud af, at usynlige mikroorganismer er overalt omkring os, og hvorfor den erkendelse revolutionerede alt fra kirurgi til vores generelle forståelse af sygdom. Det leder os videre til en snak om dyreforsøg. Mange af de afgørende opdagelser blev kun mulige gennem forsøg på dyr, og derfor diskuterer vi også den svære afvejning mellem lidelse og fremskridt. Hvor meget skade er vi villige til at acceptere, hvis gevinsten er millioner af menneskeliv? Vi vender også Louis Pasteurs næsten mytiske status. Hans enorme indflydelse på medicinen, hans eget institut, det spektakulære gravkammer og hvordan han nærmest blev en videnskabelig superstjerne. Og måske er det i virkeligheden meget passende, at manden, som var med til at forandre moderne medicin, i dag for de fleste er ham, der lagde navn til pasteurisering. Hvis du vil vide mere om Medicinsk Museion, kan du læse mere her: https://www.museion.ku.dk/ Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 120 Dette er første af to afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som får premiere i biograferne den 16. juli. I dagens afsnit har jeg besøg af Marcel Lech, PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vi dykker ned i en af de fortællinger, der har præget den vestlige kultur i næsten 3.000 år. Marcel tager os igennem Odysseen fra begyndelsen, og vi følger Odysseus' lange rejse hjem efter Den Trojanske Krig. Vi snakker om Penelope, bejlerne der forsøger at overtage kongemagten, og et kongerige der langsomt er ved at gå i opløsning, mens dets konge er strandet langt hjemmefra. Derfra følger vi Odysseus' møder med guder, monstre og de mange prøvelser, der står mellem ham og hjemkomsten. Men vi snakker også om fortællinger i en bredere forstand. For hvad betyder det egentlig at have en fortælling om sig selv? Hvorfor bliver Odysseus nødt til selv at fortælle sin historie? Og hvorfor kan en næsten 3.000 år gammel fortælling stadig sige noget om os i dag? Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 118 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter historien om medicinens udvikling og er denne gang nået til en periode, hvor synet på menneskekroppen er under voldsom forandring. Den sorte død har rystet Europa, gamle sandheder bliver udfordret, og nye idéer begynder at vinde frem. Vi følger den engelske læge William Harvey og hans mangeårige kamp for at bevise noget, som i dag lyder indlysende: at blodet cirkulerer rundt i kroppen. En idé der mødte massiv modstand, men som langsomt ændrede vores forståelse af mennesket og lagde fundamentet for moderne medicin. Vi snakker også om hvordan tidens filosofi og verdenssyn påvirkede lægevidenskaben. For i takt med at verden blev mere mekanisk i sin forståelse af naturen, begyndte læger også at se kroppen som et system der kunne undersøges, forstås og forklares. Vi er stadig langt fra antibiotika, kemobehandling og hovedpinepiller, men vi begynder for alvor at kunne forklare hvad der foregår inde i kroppen, og det viser sig at blive et afgørende skridt på vejen mod den medicin vi kender i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk

Afsnit 116 Dette afsnit er lavet i samarbejde med Meta. I dagens afsnit har jeg besøg af Stine Liv Johansen, lektor ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende forskere i børn, medier og digital dannelse. Vi tager udgangspunkt i et spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv: Hvor farlig er den digitale verden egentlig? Vi snakker om børn og sociale medier, om Roblox, TikTok, algoritmer, skærmtid og alle de bekymringer der følger med, når børn færdes på internettet. Men vi snakker også om hvorfor debatten nogle gange bliver mere præget af frygt end af fakta, og hvordan hver generation tilsyneladende har haft sit eget medie, som blev beskyldt for at ødelægge ungdommen. Derudover dykker vi ned i forskningen omkring trivsel, sociale medier og digital adfærd. Hvad ved vi egentlig? Hvor meget skyldes sociale medier, og hvor meget skyldes forhold som familie, skole og fællesskaber? Og hvordan hjælper man bedst børn med at navigere i en digital verden uden enten at overbeskytte dem eller lade dem klare det hele selv? Det bliver også en snak om techgiganternes ansvar, forældrenes ansvar og om hvorfor digital dannelse måske i virkeligheden bare er en naturlig del af det at være menneske i 2026. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 114 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Vi fortsætter rejsen gennem Mesoamerika, men denne gang handler det om guderne. Vi snakker om deres panteon, hvor religiøse de egentlig var, og hvordan deres religion adskiller sig fra de Abraham-troer vi er så vant til i dag. For hvor vi ofte tænker religion som noget man tror på, så var religion i Mesoamerika i høj grad noget man gjorde. Vi snakker om deres fortællinger, deres guder og hvordan vi overhovedet ved noget om dem i dag. Hvor kommer kilderne fra, og hvad kan vi stole på? Derudover kommer vi ind på hvorfor de havde guder for nærmest alting, hvorfor bjerge kunne opfattes som levende, og om det virkelig kan passe at man både spiste popcorn og have en majs-gud. Gå fornøjelse, Christian.

Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Foråret er her. Solen skinner. Men for mange betyder det også røde øjne, løbende næse og en krop, der føles, som om den er i konstant modvind. I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt dykker Christian Fuhlendorff ned i pollenallergi sammen med June Kehlet Marthin, som er børnelæge og Ph.d. Med hende ved mikrofonen bliver vi klogere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når noget så almindeligt som pollen får immunforsvaret til at overreagere, og hvordan man genkender symptomerne. Vi taler også om konsekvenserne: børn der må sidde over til sport, løbeture der bliver droppet, og familier der må ændre planer, når pollentallet er højt. For pollenallergi handler ikke kun om symptomer, det handler om livskvalitet. Afsnittet gennemgår de forskellige måder at håndtere allergi på i en balanceret form: At undgå det, man ikke kan tåle, symptombehandling og allergivaccination. Pointen er ikke én løsning, men at der findes muligheder, og at man ikke behøver acceptere at have det dårligt. Undervejs peger vi også på appen Klarify og sitet Pollentjek.dk som værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, få overblik over sine symptomer og finde mere viden. Tag det alvorligt. Der er hjælp at hente.

Afsnit 110 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. Vi fortsætter vores serie om medicinhistorien og er denne gang nået til det gamle Rom og Galen, en af de mest indflydelsesrige læger nogensinde. Vi snakker om de hippokratiske idéer og hvordan de blev videreført, om de fire kropsvæsker og rationalet bag dem, og om behandlingsformer som blodladning og andre måder man forsøgte at skabe balance i kroppen på. Vi kommer også ind på hvorfor man ikke åbnede døde mennesker, og hvordan Galen i stedet dissekerede dyr for at forstå den menneskelige anatomi, og hvordan meget af den viden stadig har haft betydning helt op til i dag. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her: https://www.museion.ku.dk

Afsnit 108 I dagens afsnit har jeg igen besøg af Tine Bagh, museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi afslutter vores rejse gennem det gamle Egypten med at dykke ned i efterlivet. Vi følger en farao fra det øjeblik han dør, gennem mumificeringen og videre ind i livet efter døden. Vi snakker om hvordan man mumificerede de døde, hvordan man håndterede og opbevarede de forskellige indvolde, og hvordan kroppen blev gjort klar til efterlivet med datidens løsninger og materialer. Derudover kommer vi ind på myterne, guderne og dødsbogen, og hvad man egentlig troede der ventede på den anden side. Vi runder også Egyptens fald og sætter punktum for hele vores tur gennem en af verdens ældste civilisationer. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 106 I dagens afsnit har vi igen besøg af Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket. Vi dykker ned i hverdagen som farao i det gamle Egypten. Hvordan fungerede magten? Hvad var kommandorækken, hvem bestemte i praksis? Og hvor meget havde faraoernes koner at skulle have sagt? Vi snakker også om skarabæernes betydning, interne magtkampe og bureaukratiet rundt om faraoerne. Hvorfor en byggeteknisk svipser gjorde, at vi i dag ved så meget om Tutankhamun og hvordan Ramses II og Donald Trump kan sammenlignes... Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 104 I dagens afsnit tager vi igen en tur tilbage til oldtidens Egypten sammen med ægyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket, Tine Bagh, der har ansvaret for den ægyptiske samling. Vi hopper i tidsmaskinen og lander midt i det gamle Egypten og finder ud af hvordan hverdagen egentlig ser ud for et helt almindeligt menneske. Vi snakker om livet langs Nilen og hvorfor flodens oversvømmelser gjorde Egypten til et af verdens mest frugtbare områder. Vi dykker ned i hvad folk spiste, hvordan man lavede brød og øl, hvilke erhverv man kunne have, og hvordan man organiserede samfundet med embedsmænd, håndværkere, fiskere og landmænd. Vi går ind i et gammelt, typisk egyptisk hjem og undersøger hvordan husene var bygget af soltørrede lersten, hvordan man sov på senge med nakkestøtter i stedet for puder, og hvordan man indrettede sig med ildsteder og åbne køkkener. Derudover snakker vi om hverdagsliv, dyr i byerne, musik, fortællinger, markeder og hvad almindelige mennesker egentlig kunne drømme om i et samfund, hvor meget gik i arv fra generation til generation. Gå fornøjelse, Christian.