Udsyn

"Danmark ruster sig" - titlen på dette års tryghedsmåling fra TrygFonden - er måske sigende for det, den viser: I en utryg verden er danskerne blevet et utrygt folkefærd. For Danmark og Europa opleves som alene hjemme i en pludselig mere farlig verden, og svaret på dette nye eksistentielle vilkår er oprustning og et generelt øget beredskab. Vi skal ikke bare bruge hundredvis af milliarder på militært materiel og fordoble antallet af værnepligtige. Vi skal også hver især have vand og batterier til tre dage i kælderen og mentalt vænne os til, at krig og katastrofe lurer lige om hjørnet. Ikke mange bestrider denne generelle mobilisering og de ofre, vi som befolkning skal være villige til at bringe. Men ud fra samme betragtning kunne man spørge: Hvad med politikerne? Udsyn spørger derfor historieprofessor og tidligere forskningsleder ved Krigsudredningen, Rasmus Mariager, hvad vi egentlig kan forvente af vores regering og det politiske system i den helt nye og kritiske situation, vi befinder os i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp. Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig. Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri - rent juridisk - er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I en tid hvor verdensordenen er i opbrud, træder Macron ikke blot ind på verdensscenen. Han braser ind. Som fredsmægler og som indpisker. Men hvad driver den franske præsident til at ringe ufortrødent til Putin og forsøge at mægle ham til fornuft? Og hvilket stof er man gjort af, hvis man tør sige storebroderen USA i mod? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.

Frankrigs forstæder står i flammer. Skuddrabet på en 17-årig dreng med afrikanske rødder, fik tusinder af franskmænd på gaden i voldsomme demonstrationer. Men hvad er egentlig så sprængfarligt, at et europæisk land bryder ud i så eksplosive protester? Og hvad har Macrons politik med optøjerne at gøre? Er det den, der har splittet Frankrig? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.