
Insights from recent episode analysis
Audience Interest
Podcast Focus
Publishing Consistency
Platform Reach
Insights are generated by CastFox AI using publicly available data, episode content, and proprietary models.
Most discussed topics
Brands & references
Total monthly reach
Estimated from 1 chart position in 1 market.
By chart position
- 🇩🇰DK · News#4210K to 30K
- Per-Episode Audience
Est. listeners per new episode within ~30 days
3K to 9K🎙 Daily cadence·37 episodes·Last published 5d ago - Monthly Reach
Unique listeners across all episodes (30 days)
10K to 30K🇩🇰100% - Active Followers
Loyal subscribers who consistently listen
4K to 12K
Market Insights
Platform Distribution
Reach across major podcast platforms, updated hourly
Total Followers
—
Total Plays
—
Total Reviews
—
* Data sourced directly from platform APIs and aggregated hourly across all major podcast directories.
On the show
From 14 epsHost
Recent guests
Recent episodes
Politisk sjælekamp
Jun 20, 2026
Unknown duration
De bløde værdier er også noget værd
Jun 13, 2026
52m 38s
Fra faner til fradrag
Jun 6, 2026
53m 07s
Tvangsdigitaliseret borger
May 30, 2026
53m 10s
Et britisk jordskælv
May 23, 2026
52m 58s
Social Links & Contact
Official channels & resources
Official Website
Login
RSS Feed
Login
Resolving iTunes ID\u2026 if this persists, the podcast may not be indexed on Apple Podcasts.
| Date | Episode | Topics | Guests | Brands | Places | Keywords | Sponsor | Length | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 6/20/26 | ![]() Politisk sjælekamp | "Danmark ruster sig" - titlen på dette års tryghedsmåling fra TrygFonden - er måske sigende for det, den viser: I en utryg verden er danskerne blevet et utrygt folkefærd. For Danmark og Europa opleves som alene hjemme i en pludselig mere farlig verden, og svaret på dette nye eksistentielle vilkår er oprustning og et generelt øget beredskab. Vi skal ikke bare bruge hundredvis af milliarder på militært materiel og fordoble antallet af værnepligtige. Vi skal også hver især have vand og batterier til tre dage i kælderen og mentalt vænne os til, at krig og katastrofe lurer lige om hjørnet. Ikke mange bestrider denne generelle mobilisering og de ofre, vi som befolkning skal være villige til at bringe. Men ud fra samme betragtning kunne man spørge: Hvad med politikerne? Udsyn spørger derfor historieprofessor og tidligere forskningsleder ved Krigsudredningen, Rasmus Mariager, hvad vi egentlig kan forvente af vores regering og det politiske system i den helt nye og kritiske situation, vi befinder os i. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 6/13/26 | ![]() De bløde værdier er også noget værd✨ | trivselsøkonomisocial sammenhængskraft+3 | Jette Bredahl Jacobsen | Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomiregeringen+2 | Danmark | trivseløkonomi+5 | — | 52m 38s | |
| 6/6/26 | ![]() Fra faner til fradrag✨ | skattefradragfagforeninger+4 | Christian Lyhne Ibsen | FAOSKøbenhavns Universitet+4 | — | skattefradragfagforeninger+5 | — | 53m 07s | |
| 5/30/26 | ![]() Tvangsdigitaliseret borger✨ | digitalizationcitizenship+3 | Anja Svejgaard Pors | Københavns Professionshøjskole | Danmark | digital citizenshipMitID+3 | — | 53m 10s | |
| 5/23/26 | ![]() Et britisk jordskælv✨ | britisk politikarbejderparti+4 | Henrik Larsen | LabourReform UK+1 | StorbritannienKøbenhavns Universitet | britisk politikLabour+6 | — | 52m 58s | |
| 5/9/26 | ![]() Det vigtigste beredskab er hinanden✨ | beredskabkrisesituationer+3 | Kristian Lauta | Københavns Universitet | — | beredskabsugekrig+3 | — | 52m 43s | |
| 5/2/26 | ![]() Tech-entreprenørernes drømme om helte✨ | tech entrepreneurshipAI ethics+4 | Anders Søgaard | Palantir | — | PalantirAlex Karp+6 | — | 52m 58s | |
| 4/25/26 | ![]() 85 sekunder i undergang✨ | geopoliticsnuclear weapons+5 | Rens van Munster | Det Internationale Atomenergiagentur | USAIran+1 | nuclear weaponsIran+5 | — | 54m 03s | |
| 4/18/26 | ![]() Europas våde drømme om stabilitet✨ | political center in Europenational conservatism+3 | Alberte Bové Rud | Det Danske Institut i RomDIIS | — | HungaryPeter Magyar+5 | — | 53m 49s | |
| 4/11/26 | ![]() Rigtig dansk✨ | danskhednational identity+3 | Christian Albrekt Larsen | Grundtvig | Danmark | Danish identitynational attributes+3 | — | 51m 03s | |
Want analysis for the episodes below?Free for Pro Submit a request, we'll have your selected episodes analyzed within an hour. Free, at no cost to you, for Pro users. | |||||||||
| 3/28/26 | ![]() Et AI-angreb er det bedste forsvar✨ | AIelections+4 | Stine Lomborg | Københavns UniversitetCenter for Tracking and Society | — | AIelections+4 | — | 55m 35s | |
| 3/21/26 | ![]() Hele verden er en scene✨ | politicsperformance+3 | Lene Aarøe | Institut for Statskundskab på Aarhus UniversitetEnhedslisten+3 | — | politicstheater+5 | — | 52m 55s | |
| 3/14/26 | ![]() Underskud i det politiske råderum✨ | politicseconomy+4 | Jesper Rangvid | CBS | — | political proposalseconomic credibility+4 | — | 54m 11s | |
| 3/7/26 | ![]() Evolutionen i vælgerhavet✨ | dansk politikideologiske forskelle+3 | Karina Kosiara-Pedersen | Institut for Statskundskab | Danmark | dansk politikideologiske forskelle+4 | — | 55m 28s | |
| 2/28/26 | ![]() Men du lovede...✨ | valgløfterdemokrati+3 | Troels Bøggild | Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet | — | valgløfterdemokrati+5 | — | 53m 35s | |
| 2/7/26 | ![]() Psykologisk beredskab | Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 1/31/26 | ![]() Midlertidighedens regime | For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp. Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig. Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 1/24/26 | ![]() Demokratiske dødskramper | At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokratiet var den bedste af alle styreformer. Op gennem historien har demokrati nærmest været synonymt med velstand og fremgang, og ethvert land, der ønskede sig vores levestandarder, kunne vi belære om, at de først skulle den lange vej om demokratiet for en dag at lykkes. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt længere? Hvad nu, hvis demokratiet ikke længere har monopol på at skabe rige og magtfulde samfund? Udsyn spørger professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, om demokratiet kan overleve. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 1/17/26 | ![]() Verdens største skilsmisse | Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 1/10/26 | ![]() Flydende grænser | Når vi taler om grænser, har vi ofte en opfattelse af, at de er resultater af historiske krige og kulturelle fællesskaber, som med en vis nødvendighed har ordnet og inddelt verden, som den nu engang er. For det meste tænker vi ikke over, at de tydelige linjer på verdenskortet ikke blot er fikserede afgrænsninger, men markeringer af glidende overgange. I en verden, hvor Trump netop har afsat Venezuelas præsident og overtaget kontrollen med landets olieproduktion, og nu igen truer med at overtage Grønland, og hvor Europa på tredje år kæmper en bitter kamp om Ukraine, er det måske værd at reflektere over, hvad grænser egentlig er. Måske er grænser i det 21. århundrede ikke helt så absolutte og ukrænkelige, som vi gerne forestiller os, men snarere noget relativt. Udsyn taler med Martin Klatt, lektor ved Syddansk Universitets Center for Grænseregionsforskning, om, hvorvidt grænser i virkeligheden altid har været til forhandling. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 12/27/25 | ![]() Virkelighedslitteratur | Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri - rent juridisk - er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen. | — | ||||||
| 7/31/23 | ![]() Macrons verden 5:5: Kan Macrons atomkraft redde klimaet? | Macron vil bygge atomkraftværker så langt øjet rækker, og han vil gøre det i klimaets navn. Hvilket grønt aftryk sætter Macron på verden? Kommer han - og sin franske atomkraft - til at kunne gøre en reel forskel for klimaet? I dette sidste afsnit binder Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, en sløjfe på rejsen gennem Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund. | — | ||||||
| 7/31/23 | ![]() Macrons verden 4:5: Den fejlslagne fredsmægler? | I en tid hvor verdensordenen er i opbrud, træder Macron ikke blot ind på verdensscenen. Han braser ind. Som fredsmægler og som indpisker. Men hvad driver den franske præsident til at ringe ufortrødent til Putin og forsøge at mægle ham til fornuft? Og hvilket stof er man gjort af, hvis man tør sige storebroderen USA i mod? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund. | — | ||||||
| 7/31/23 | ![]() Macrons verden 3:5: Holder drømmen om et magtfuldt EU? | Når Macrons hjerte banker, banker det et ekstra slag for Europa. Med EU-flaget på den ene side, og det franske flag på den anden, forsøger Macron at være selve bindeleddet i et stærkere EU. Men hvad er egentlig den franske præsidents drømme for unionen - og hvem skal spille hovedrollen? Og var det ikke også noget med strategisk autonomi? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund. | — | ||||||
| 7/31/23 | ![]() Macrons verden 2:5 Hvorfor brænder de franske forstæder? | Frankrigs forstæder står i flammer. Skuddrabet på en 17-årig dreng med afrikanske rødder, fik tusinder af franskmænd på gaden i voldsomme demonstrationer. Men hvad er egentlig så sprængfarligt, at et europæisk land bryder ud i så eksplosive protester? Og hvad har Macrons politik med optøjerne at gøre? Er det den, der har splittet Frankrig? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund. | — | ||||||
Showing 25 of 36
Sponsor Intelligence
Sign in to see which brands sponsor this podcast, their ad offers, and promo codes.
Chart Positions
1 placement across 1 market.
Chart Positions
1 placement across 1 market.


