Verden til forskel - DIIS podcast
by DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier
Is this your podcast?Insights from recent episode analysis
Audience Interest
Podcast Focus
Publishing Consistency
Platform Reach
Insights are generated by CastFox AI using publicly available data, episode content, and proprietary models.
Most discussed topics
Brands & references
Total monthly reach
Estimated from 1 chart position in 1 market.
By chart position
- 🇩🇰DK · News#121500 to 3K
- Per-Episode Audience
Est. listeners per new episode within ~30 days
250 to 1.5K🎙 Weekly cadence·92 episodes·Last published 2w ago - Monthly Reach
Unique listeners across all episodes (30 days)
500 to 3K🇩🇰100% - Active Followers
Loyal subscribers who consistently listen
150 to 900
Market Insights
Platform Distribution
Reach across major podcast platforms, updated hourly
Total Followers
—
Total Plays
—
Total Reviews
—
* Data sourced directly from platform APIs and aggregated hourly across all major podcast directories.
On the show
From 10 epsHosts
Recent guests
Recent episodes
En lagerhal i Brøndby gemmer sporene af atomprøvesprængninger og forhistoriske klimaforandringer
Jun 8, 2026
Unknown duration
Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland
May 27, 2026
Unknown duration
Monumentet på Christianshavn og kampen om Grønland
Nov 28, 2025
23m 03s
Helt til grin i Mellemøsten
Nov 21, 2025
30m 07s
Urskoven hvor migranter og EU’s værdier går til
Sep 17, 2025
23m 18s
Social Links & Contact
Official channels & resources
Official Website
Login
RSS Feed
Login
| Date | Episode | Topics | Guests | Brands | Places | Keywords | Sponsor | Length | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 6/8/26 | En lagerhal i Brøndby gemmer sporene af atomprøvesprængninger og forhistoriske klimaforandringer | Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner. Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusinder og atter tusinder af år. Denne her udgave af DIIS podcast Verden til Forskel handler om iskernerne i Brøndby. Hvordan iskerneboringer blev født ud af et hemmeligt amerikansk militæreksperiment under indlandsisen. Og om hvordan menneskets aktivitet på jorden er lagret og kan aflæses i iskernerne. Podcasten er del to i en miniserie om klimaforskning og international sikkerhedspolitik. Lyt til første episode: Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland: https://www.diis.dk/publikationer/amerikanske-herkulesfly-klimaforskernes-eneste-livline-iskerneboringer-groenland Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-kandidat på DIIS & Jørgen Peder Steffensen, iskernekurator og professor på Niels Bohr Instituttet. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse | — | ||||||
| 5/27/26 | Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland | Forskning i iskerner fra den grønlandske indlandsis er afgørende for at forstå fortidens klima. Ved at analysere isen kan forskerne få viden om, hvor gammel isen er, og hvor varmt det var, den gang Grønland var isfrit. Den forskning har kæmpe betydning for vores viden om indlandsisens afsmeltning og efterfølgende havstigninger i dag. For at transportere sig selv og deres udstyr og proviant op til deres lejr på indlandsisen er forskerne fuldstændig afhængige af amerikansk militær. Amerikanerne er nemlig de eneste i verden med store transportfly, der kan lande på is. I denne udgave af Verden til Forskel taler vi med ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard og iskerneforsker Sune Olander Rasmussen om afhængigheden af det amerikanske militær, og hvordan forskerne har mærket, at Donald Trump igen er præsident i USA. Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-studerende på DIIS & Sune Olander Rasmussen, iskerneforsker, logistikansvarlig, lektor på Niels Bohr Instituttet. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Marie Barse | — | ||||||
| 11/28/25 | Monumentet på Christianshavn og kampen om Grønland✨ | Grønlandsmonumentethistorie+3 | Astrid Nonbo Andersen | bog om Grønlandsmonumentet | ChristianshavnGrønland+2 | monumentKøbenhavn+3 | — | 23m 03s | |
| 11/21/25 | ![]() Helt til grin i Mellemøsten✨ | humorpolitics+3 | Fannie Agerschou-MadsenSune Haugbølle | selskabRoskilde Universitet+3 | Mellemøsten | protestcontrol+2 | — | 30m 07s | |
| 9/17/25 | ![]() Urskoven hvor migranter og EU’s værdier går til✨ | migrantsEU values+4 | Hans Lucht | EU | UrskovenBelarus+4 | Bialowieza forestasylum rules+2 | — | 23m 18s | |
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner. Afsnit 6: Tillid: Demokratiets skjulte styrke✨ | desinformationtillid+4 | Pierre Collignon | BerlingskeDIIS+3 | — | informationdemocratic foundation+3 | — | 48m 42s | |
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner. Afsnit 5: Covid-19 – en case i global desinformation✨ | Covid-19desinformation+3 | Lone SimonsenFlemming Splidsboel | ved Roskilde UniversitetDE F*CKER MED VORES HJERNER+3 | verden | global misinformationpandemic response+1 | — | 46m 30s | |
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner. Afsnit 4: Sådan bliver dine data til politiske våben✨ | data privacypsychological warfare+2 | Tobias Hyrup | online servicessynthetic data+5 | — | datapolitical weapons+2 | — | 56m 00s | |
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner. Afsnit 3: Digital dukkeføring: Når koden trækker i trådene✨ | algorithmsmanipulation+3 | Thore Husfeldt | ved IT-UniversitetetDE F*CKER MED VORES HJERNER+3 | verden | digital manipulationpolarization+2 | — | 46m 41s | |
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner: Afsnit 2: Kan vi stadig stole på medierne i en digital tid?✨ | media trustdigital age+3 | Janni Møller Hartley | ved Roskilde Universitet omDE F*CKER MED VORES HJERNER+3 | — | algorithmssynthetic texts+2 | — | 56m 09s | |
Want analysis for the episodes below?Free for Pro Submit a request, we'll have your selected episodes analyzed within an hour. Free, at no cost to you, for Pro users. | |||||||||
| 9/9/25 | ![]() De f*cker med vores hjerner. Afsnit 1: Hvorfor løgn føles bedre end sandhed✨ | manipulationbrain+3 | Charlotte Koldbye | DE F*CKER MED VORES HJERNER6 afsnit+4 | hjernenhjernens fejl+1 | angerrecognition+3 | — | 1h 04m 50s | |
| 6/23/25 | ![]() USA kan vende NATO ryggen for at balancere Kina✨ | NATOUSA+3 | Rasmus Sinding SøndergaardAndreas Bøje Forsby | NATODIIS | USAUkraine+2 | Trumpmilitary presence+2 | — | 27m 12s | |
| 6/18/25 | Turbo på dansk forsvarsteknologi | Danmarks regering lover historiske investeringer i forsvaret, og pengene skal ikke kun bruges på at reparere nedslidte soldaterbarakker og ammunitionslagre. Danmark skal også være et forsvarsteknologisk foregangsland med droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og cyber. Vi skal med andre ord både købe mere men også producere mere. Logikken synes klar: Med et stærk forsvar kan vi afskrække vores fjender, forhindre konflikter i at eskalere – og ikke mindst stille USA tilfreds. Men forskning viser også, at de store fremskridt inden for våbenteknologi kan skabe nye farer, som kan undergrave den sikkerhed, vi ellers alle sammen efterspørger.Så hvad sker der, når vi sætter turbo på en branche, der historisk set har været gennemreguleret? Hvad er prisen, når vores statsminister siger køb, køb, køb? Det spørgsmål skal vi prøve at svare på i dette afsnit af Verden til forskel – denne gang i selskab med Trine Rosengren Pejstrup, der er phd på DIIS, hvor hun forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik. Gæst: Trine Rosengren Pejstrup Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra TV2 og Folketinget. | — | ||||||
| 4/2/25 | Amerikanske myter former vores verdensorden | Vesten, som vi kender den er i opløsning. USA er i færd med at vende ryggen til sin gamle ven, Europa, med handelskrig og trusler om at gøre Grønland amerikansk. Og europæerne kan ikke længere regne med at ligge i ly af amerikanske militære vinger. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, bliver der sagt, og konsekvenserne kan ikke underdrives, men hvad er det for en verdensorden, vi siger farvel til og hvor er vi på vej hen? Det kan vi ifølge Lars Erslev Andersen kun forstå ved at forstå USA og de myter, der har styret landets engagement i verden de sidste 80 år. Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra U.S. Department of State og Youtube. | — | ||||||
| 3/3/25 | Fra Ellis Island til Jerusalem: USA’s særlige forhold til Israel | ”Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter at trække vejret i frihed.” Sådan lyder de berømte ord, der er indgraveret på Frihedsgudinden i New York. Ordene stammer fra et digt af den amerikanske jødiske poet Emma Lazarus. Sætningen refererer til de immigranter, der kom til USA i løbet af 1800-tallet. Mange gennem New Yorks havn. Og ikke mindst jødiske flygtninge, på flugt fra russisk forfølgelse.USA var det forjættede hjemland for de forfulgte, der med Guds velsignelse skulle skabe det bedste samfund i verden. En af grundpillerne i den amerikanske mytologi. Men også en myte, der er fundamentet for et andet, meget mindre land, langt derfra, der erklærer sin uafhængighed mange år senere - nemlig Israel. Og det faktum, at de to lande på den måde kan spejle sig i hinandens allerinderste ideologi, kan faktisk være med til at forklare hvorfor USA og Israel er så sammenfiltrede i dag. I Verden til forskel undersøger vi denne gang USA’s historisk tætte forhold til Israel. For hvordan kan det være at et land, der ligger mere end 9000 kilometer væk fra Washington kan spille så vigtig en rolle for et USA, der sætter sig selv først? Vi har lånt klip fra: SABC News, Al Jazeera og Youtube Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse og Anne Blaabjerg | — | ||||||
| 2/5/25 | I holder øje med grænserne, vi holder øje med jer: EU's migrationspolitik indefra | ”I holder øje med grænserne, vi holder øje med jer,” står der på bannere i et boligkvarter i Dakar i Senegal. De hænger side om side med bannere, der oplister migrantdødsfald, som kan forbindes med EU’s stadig mere restriktive grænsepolitik. EU arbejder på at bremse irregulær migration til Europa fra Afrika. Både ved at styrke kontrollen omkring Europas ydre grænser men også ved at lave aftaler med lande uden for EU om at stoppe migration. I denne udgave af Verden til forskel gør vi i selskab med seniorforskere Ida Marie Vammen og Hans Lucht status på, hvordan EU’s migrationspolitik så egentlig har virket, og hvordan EU’s tiltag påvirker de lande, som man godt vil forhindre migration fra. Vært og tilrettelæggelse: Marie Barse Klip: Marie Barse og Anne Blaabjerg Nielsen Gæster: Ida Marie Vammen og Hans Lucht Vi har brugt lydoptagelser fra Ida Marie Vammens feltarbejde i Senegal og klip fra informationskampagner på Youtube blandt andet den EU-finansierede ”Tekki fii” -kampagne. | — | ||||||
| 1/15/25 | ![]() Historien om FN's fredsmissioner. Episode 3: Afrikanske løsninger på afrikanske problemer | Det skulle være en del af Ghanas uafhængighedskamp, og i dag, 64 år efter Ghana sendte sine første soldater på en FN-mission, trækker missionerne lange spor inden for landets grænser. På godt og ondt. I tredje afsnit af DIIS’ serie om FN’s fredsmissioner zoomer vi ind på det afrikanske kontinent og en af verdens allerstørste bidragsydere til missionerne – Ghana. Flere og flere afrikanske lande, taler nemlig for, at konflikter på det afrikanske kontinent skal løses af afrikanske lande. Men vi skal også tale om, hvordan det påvirker et land at sende så mange tropper ud for at løse andre landes problemer? For forskning har vist, at når man rejser ud for at bevare eller skabe fred i andre lande, så kan det faktisk ende med at øge usikkerheden hjemme. Vi har brugt historiske klip hentet fra YouTube og fra FN. Gæst: Seniorforsker på DIIS, Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg | — | ||||||
| 12/20/24 | Brasilien på kredit | Marie Kolling er seniorforsker og antropolog og forsker i gæld. I august måned var hun på feltarbejde i Brasilien de to millionbyer São Paulo og Salvador på Brasiliens østkyst. I Salvador er Marie Kolling kommet i et bestemt område i udkanten af byen med jævne mellemrum siden 2013. På de 11 år har en international dagsorden om finansiel inklusion af fattige mennesker vundet genklang i hele verden. Store internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og FN bakker op om den dagsorden, og den har også vundet indpas i Brasilien. I samme periode er der sket en kæmpe udvikling i gælden blandt de kvinder, Marie Kolling har fulgt i alle årene. Medvirkende: Seniorforsker Marie Kolling Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip og lyddesign: Peter Krogh Andersen | — | ||||||
| 11/13/24 | Afghanistanudredning: Derfor genvandt Taleban magten | I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar på. Forskergruppen har været ledet af seniorforsker Mona Kanwal Sheikh. I denne podcast fremlægger hun deres resultater og forklarer, hvordan de gennem to års grundig kulegravning af forskningslitteratur, erfaringsopsamlinger og amerikanske arkiver, er kommet frem til et svar på det spørgsmål et bredt flertal i Folketinget stillede dem i november 2021: Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Medvirkende: seniorforsker og forskningsleder Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse | — | ||||||
| 10/2/24 | Fire scenarier for Ukraine-krigen efter USA’s præsidentvalg | Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukraine. Dermed vil USA’s tilgang til krigen også være afgørende for udfaldet. Kamala Harris vil med stor sandsynlighed videreføre Joe Bidens Ukraine-politik, men vil også skulle forholde sig til dalende opbakning i befolkningen til USA’s fortsatte støtte. Omvendt kan vi med Trump forvente en ganske anden tilgang. I denne podcast tegner seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fire scenarier for, hvordan USA’s tilgang til Ukraine kan se du efter valget 5. november. Vi har lånt klip fra Channel 4 News og Reuters Medvirkende: Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse | — | ||||||
| 9/25/24 | Tre scenarier for USA’s Kina-politik efter valget | Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande. Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals. Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse | — | ||||||
| 6/19/24 | ![]() Historien om FN's fredsmissioner. Episode 2: Smidt ud af Mali | I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og ikke nok med det; den er blevet en del af problemet ved at give næring til spændinger i de maliske lokalsamfund. Siger han. To uger senere beslutter Sikkerhedsrådet at lukke missionen i Mali, og FN’s fredsmissioner står endnu engang ved en skillevej. Det her er andet afsnit i serien om FN’s fredsmissioner. Sidst forlod vi de blå hjelme i tiden lige efter 11. september, hvor troen på at fred, demokrati og menneskerettigheder kunne udbredes med fredelige midler, havde lidt et alvorligt knæk. Denne gang undersøger vi sammen med seniorforsker Peter Albrecht, hvad der skete de næste 20 år, og hvor det efterlader os i dag. Medvirkende: Seniorforsker Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg Vi har brugt klip fra FN, France 24 English, Al Jazeera English, Channel 4 News og Pixabay | — | ||||||
| 6/7/24 | ![]() Historien om FN's fredsmissioner. Episode 1: "I er nu under FN's beskyttelse" | I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig. 76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd. Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid. Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.” Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode. Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg | — | ||||||
| 5/30/24 | Fredsforskning: Derfor skal vi forstå vores fjender for at sikre freden | Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig. Hvordan kan oprustning bidrage til fred? Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden? Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel. Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse | — | ||||||
| 4/17/24 | Endnu et vestafrikansk land vil af med Frankrig | 2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv. Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika? Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel. Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24 | — | ||||||
Showing 25 of 94
Pitch Fit is a Pro feature
See how bookable this show is for guests, which brands already advertise, the per-episode ad value, and the best-fit guest and sponsor profile. The numbers are blurred on the free plan.
How readily this show books outside guests like you.
How proven this show is for host-read sponsorships.
For Guests
ProFor Advertisers
ProUpgrade to Pro to unlock guest cadence, sponsor categories, fit scores, and per-episode ad value for this show.
Chart Positions
1 placement across 1 market.
Chart Positions
1 placement across 1 market.






