Verden til forskel - DIIS podcast

Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner. Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusinder og atter tusinder af år. Denne her udgave af DIIS podcast Verden til Forskel handler om iskernerne i Brøndby. Hvordan iskerneboringer blev født ud af et hemmeligt amerikansk militæreksperiment under indlandsisen. Og om hvordan menneskets aktivitet på jorden er lagret og kan aflæses i iskernerne. Podcasten er del to i en miniserie om klimaforskning og international sikkerhedspolitik. Lyt til første episode: Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland: https://www.diis.dk/publikationer/amerikanske-herkulesfly-klimaforskernes-eneste-livline-iskerneboringer-groenland Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-kandidat på DIIS & Jørgen Peder Steffensen, iskernekurator og professor på Niels Bohr Instituttet. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Danmarks regering lover historiske investeringer i forsvaret, og pengene skal ikke kun bruges på at reparere nedslidte soldaterbarakker og ammunitionslagre. Danmark skal også være et forsvarsteknologisk foregangsland med droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og cyber. Vi skal med andre ord både købe mere men også producere mere. Logikken synes klar: Med et stærk forsvar kan vi afskrække vores fjender, forhindre konflikter i at eskalere – og ikke mindst stille USA tilfreds. Men forskning viser også, at de store fremskridt inden for våbenteknologi kan skabe nye farer, som kan undergrave den sikkerhed, vi ellers alle sammen efterspørger.Så hvad sker der, når vi sætter turbo på en branche, der historisk set har været gennemreguleret? Hvad er prisen, når vores statsminister siger køb, køb, køb? Det spørgsmål skal vi prøve at svare på i dette afsnit af Verden til forskel – denne gang i selskab med Trine Rosengren Pejstrup, der er phd på DIIS, hvor hun forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik. Gæst: Trine Rosengren Pejstrup Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra TV2 og Folketinget.

”Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter at trække vejret i frihed.” Sådan lyder de berømte ord, der er indgraveret på Frihedsgudinden i New York. Ordene stammer fra et digt af den amerikanske jødiske poet Emma Lazarus. Sætningen refererer til de immigranter, der kom til USA i løbet af 1800-tallet. Mange gennem New Yorks havn. Og ikke mindst jødiske flygtninge, på flugt fra russisk forfølgelse.USA var det forjættede hjemland for de forfulgte, der med Guds velsignelse skulle skabe det bedste samfund i verden. En af grundpillerne i den amerikanske mytologi. Men også en myte, der er fundamentet for et andet, meget mindre land, langt derfra, der erklærer sin uafhængighed mange år senere - nemlig Israel. Og det faktum, at de to lande på den måde kan spejle sig i hinandens allerinderste ideologi, kan faktisk være med til at forklare hvorfor USA og Israel er så sammenfiltrede i dag. I Verden til forskel undersøger vi denne gang USA’s historisk tætte forhold til Israel. For hvordan kan det være at et land, der ligger mere end 9000 kilometer væk fra Washington kan spille så vigtig en rolle for et USA, der sætter sig selv først? Vi har lånt klip fra: SABC News, Al Jazeera og Youtube Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse og Anne Blaabjerg

Det skulle være en del af Ghanas uafhængighedskamp, og i dag, 64 år efter Ghana sendte sine første soldater på en FN-mission, trækker missionerne lange spor inden for landets grænser. På godt og ondt. I tredje afsnit af DIIS’ serie om FN’s fredsmissioner zoomer vi ind på det afrikanske kontinent og en af verdens allerstørste bidragsydere til missionerne – Ghana. Flere og flere afrikanske lande, taler nemlig for, at konflikter på det afrikanske kontinent skal løses af afrikanske lande. Men vi skal også tale om, hvordan det påvirker et land at sende så mange tropper ud for at løse andre landes problemer? For forskning har vist, at når man rejser ud for at bevare eller skabe fred i andre lande, så kan det faktisk ende med at øge usikkerheden hjemme. Vi har brugt historiske klip hentet fra YouTube og fra FN. Gæst: Seniorforsker på DIIS, Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar på. Forskergruppen har været ledet af seniorforsker Mona Kanwal Sheikh. I denne podcast fremlægger hun deres resultater og forklarer, hvordan de gennem to års grundig kulegravning af forskningslitteratur, erfaringsopsamlinger og amerikanske arkiver, er kommet frem til et svar på det spørgsmål et bredt flertal i Folketinget stillede dem i november 2021: Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Medvirkende: seniorforsker og forskningsleder Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande. Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals. Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig. 76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd. Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid. Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.” Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode. Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv. Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika? Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel. Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24