Brainstorm

Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet. I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg. Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.Medvirkende:Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale SorgcenterRedaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante studier: Her kan du læse om Allan Køsters teori om sorgens fire akser … og her om eksistentiel sorg Studiet fra 2023 om ufrivillig barnløshed og identitet finder du her Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?–Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittetLille studie, der undersøger effekten af sorgbotterAndre kilder Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her) Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT Det her kan du også tjekke ud Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.___Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: lauill@psy.au.dk

Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? Lyt med og hør forskernes bud. _Medvirkende Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’._MedvirkendeJustin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana UniversityRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen Andre studier, der har inspireret os Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor. Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe. I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’. Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?Medvirkende: Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.Redaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaLinks: Her kan du læse om det britiske reklame-forbud. Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør The Persuasion Knowledge Model Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend. Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle. Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål:Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…? I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det!Medvirkende: Sidsel Karsberg, lektor, Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, Aarhus UniversitetRedaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaSidsel Karsberg og hendes kollegers forsøg med MDMA-terapi mod PTSD: ‘RCT and Mixed-Methods Evaluation of Psychotherapy vs. Music-Assisted Relaxation in MDMA-Facilitated Treatment of Service-Related PTSD’ Målgruppen er veteraner, politi, ambulancereddere og øvrigt beredskab, hvis traumereaktioner gerne skal være opstået inden for de sidste ti år. Er du i målgruppen og interesseret i at deltage i forsøget, kan du finde mere info her: https://redcap.rn.dk/surveys/?s=89M49EALYWAF7CJ7 Relevante studier: Overbliksstudie om de lovende effekter af forsøg i bl.a. USA Sammenhængen mellem MDMA og oxytocin, som forskere peger på, kan have en positiv effekt i forhold til terapien Flere studier om PTSD og MDMA: Første studie med kontrolgruppe fra 2010, som pegede på, at MDMA kunne hjælpe mod behandlingsresistent PTSD Studie fra samme forskningsgruppe om langtidseffekten af MDMA mod PTSD Studie fra The Lancet fra 2018, der peger på en positiv effekt hos krigsveteraner, brandmænd og politibetjente med PTSD Videnskab.dk-artikler: MDMA-terapi mod PTSD i Danmark: Forskere får knap 6 millioner kroner til stort forsøg MDMA: Hvad er det? Hvad gør det? Hjerneforsker: 2024 kan blive året, hvor MDMA bliver godkendt til terapi-behandling Tilbageslag for MDMA-terapi: Styrelse dumper ansøgning om godkendelse i USA Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét.I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M. H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt.H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige.Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel.Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på?I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder._Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957 Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker? Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt? Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred? Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op? Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til.Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen.Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang.I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer. Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over.Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener._Medvirkende Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børn Yehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børn Line Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i Kosovo Muse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomster Line Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans Andre kilder Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofre Studie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofre Scientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskning Review-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik Det her kan du også tjekke udVideoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevereBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner?De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv? Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål.Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens. Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på neh@videnskab.dk. Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram. Medvirkende: Peter Vuust, professor, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Agnete Kirkeby, lektor og leder af Kirkeby Lab på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på Københavns Universitet Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaLinks: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til Parkinsonpatienter Her kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord’ Artiklen om mus, der blev gråhårede af stress Brainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden:Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos AlzheimerspatienterBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk.Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå.Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem.For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro.- - - Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken’. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk.Medvirkende: Anne Mette Skovgaard Speciallæge, børne- og ungdomspsykiater og professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Forsker i børns mentale helbred og tidlig forebyggelse af psykisk sygdom Her kan du læse om Anne Mette og hendes kollegaers program til sundhedsplejersker: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf-programmet Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet: Gennemgang af 30 års forskning i gangart hos mennesker med autisme Studie, der vurderer forekomsten af motoriske vanskeligheder Dansk studie, der finder kobling mellem motoriske problemer hos små børn og psykiske lidelser Studier der kobler motoriske problemer hos små børn med forskelle i basalganglierne og lillehjernen (her og her) Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene.Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer: Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne.Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske.Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet. For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid på at tage på safari i supermarkedets jungle af E-numre og obskure ingredienser og får styr på, hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede - og om det nødvendigvis gør dem usunde. MedvirkendeChristoffer Clemmensen Lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns UniversitetForsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetitRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Brasiliansk studie fra 2022, der peger på, at ultraforarbejdet kost svækker kognitionen Hollandsk studie fra 2018, der kobler ultraforarbejdet kost med størrelsen på hippocampus, grå substans og hvid substans Amerikansk studie fra 2022, der finder forbindelse mellem ultraforarbejdet kost og psykiske lidelser Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det? Unge danske mænd på ultraforarbejdet mad i tre uger: Chokerende resultat, siger forskere Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer. Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog: Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne. I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv.Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet. _Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over.Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning.Deres telefonnummer er: 70 201 201Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. _Medvirkende Christian Graugaard Læge og professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, Aalborg Universitet Medinitiativtager på SEXUS-rapporten, som er blevet til i samarbejde med forskere fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet - en befolkningsundersøgelse om sex og sundhed i Danmark RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Projekt SEXUS-rapporten Nyt studie om homofobi i Danmark Studie om belastende barndomstraumer blandt danske LGBT+-personer Om projekt SEXUS: Verdens største, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed. Undersøgelsens første dataindsamling i 2017-2018 omfattede over 65.000 danskere mellem 15 og 89 år. SEXUS er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor undersøgelsen har til huse.Andre studier, der har inspireret os: Stort internationalt studie af transpersoners mentale helbred Studie om, hvordan forskningen i minoritetsstress har udviklet sig siden 2000’erne Studie om gay community stress Studie om sammenhængen mellem mental mistrivsel og kønsnonkonformitet Studie om kønsnonkonformitet Tak til alle LGBT+-informanter, der har delt deres indsigter med os som en del af researchen til denne episode, og tak til alle deltagere i Copenhagen Pride, der deltog i vores voxpop. Christian Graugaards forslag til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet: Det er ikke den enkelte familie, og da slet ikke den enkelte LGBT+-persons ansvar, at løse trivselskrisen i LGBT+-miljøet. Det er noget, vi skal arbejde med på samfundsplan: At almindeliggøre seksuel og kønslig mangfoldighed, så det bliver set som et gode, der tilføjer liv, farver og nuancer. En del af løsningen er bedre repræsentation af LGBT+-personer i film, tv, bøger m.fl. De skal skildres som hele mennesker - ikke bare om sjove bipersoner eller skurke. Det er vigtigt, at skolernes seksualundervisning ikke kun handler om, hvordan man undgår graviditet og sexsygdomme. Seksualundervisningen skal også introducere eleverne til en normkritisk tilgang til seksualitet og køn. Mange LGBT+-personer møder manglende forståelse for deres særlige behov, når de går til læge, jordemoder eller sygeplejerske. Derfor er det vigtigt, at den sundhedsvæsenet arbejder for en åben og inkluderende praksis, så patienter føler sig mødt. Vi skal styrke forebyggelsen af hadforbrydelser, og blive bedre til at retsforfølge dem. Lige nu er der et stort mørketal af hadforbrydelser, der aldrig når domstolene, fordi mange LGBT+-personer ikke tør anmelde dem. Der er brug for en særlig indsats i de religiøse miljøer. Arbejd systematisk for diversitet og åbenhed og inddrag de religiøse overhoveder i arbejdet med at skabe mere inkluderende fællesskaber. LGBT+-informanters råd til at øge trivslen: Inddrag LGBT+-perspektiver i undervisningen i folkeskolen. Når man taler om reproduktion i biologi, kan man også nævne, at intetkøn, vekslende køn eller interkøn forekommer naturligt i dyre- og planteriget, og i historie og samfundsfag kan queer-historie inddrages. (Få inspiration fra Videnskab.dk-artikler nederst i denne tekst) Det er tidskrævende og svært at få en kønsbekræftende operation. Blandt andet på grund af meget lange ventetider og på grund af et screeningssystem, der gør det meget svært at blive godkendt til behandling. Derfor bør der tilføjes flere penge til de danske centre for kønsidentitet. Der er også brug for at reformere screening-systemet, så det bygger på opdateret viden om transpersoners psykiske udfordringer og behov. Som LGBT+-person kan du finde lister på nettet med LGBT+-venlige læger og psykologer. Tænk over, hvordan du taler om kærlighed og familie. Sætninger som ‘Du skal nok finde nogen’ kan få aromantiske og aseksuelle til at føle sig forkerte, selvom du ikke mener noget ondt med det. Anerkend, at ikke alle ønsker romantik eller seksualitet - og det er helt okay. Hvis du selv er LGBT+-person og kæmper med internaliseret homofobi, er det vigtigt at øve dig på at se din egen værdi. Du kan for eksempel spørge dig selv: ‘Hvad er en god person overordnet?’ Måske synes du, at det er en person, der er der for sine venner, gør sig umage eller er god til at lytte. Tænk derefter over, hvor mange af de kvaliteter, der passer på dig selv. Du vil sikkert finde, at du lever op til dit eget billede af, hvad en god person er. Som LGBT+-person er det også en god ide, at finde andre LGBT+-personer, som du kan se som gode, ordentlige mennesker. Det skaber modvægt til det negative billede af LGBT+-personer, du måske har. Når du finder ligesindede, finder du den rummelighed, du måske selv mangler. Forslag til Videnskab.dk-artikler, der kan bruges i undervisning: ‘Han- eller hunkøn: Hvilke slags variationer er der i naturen?’ ‘Den særlige danske homoseksualitets historie’ ‘Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet’ ‘En ’han-piges’ fortællinger giver et eminent indblik i homoseksualitet på arbejderklassens bund ‘Den tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr’ Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.