Hitlers Æselører

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition på en pram i Aarhus havn. Med 40 dræbte er det den største katastrofe i byens historie. Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra besættelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen ”Besat og Befriet – Aarhus 1940-1945”. Den tyske besættelse kom i høj grad til at præge livet i Jyllands hovedstad. For på grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter. Den aarhusianske modstandsbevægelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bemærkelsesværdig stor, men oplevede også betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i øvrigt fik god hjælp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet blev dog siden ødelagt ved et spektakulært luftangreb udført af Royal Air Force. Aarhusianerne blev også ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet bombesprængte en af byens forretningsgader og ødelagde alle byens sporvogne. I programmet medvirker historiker og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus Søren Tange Rasmussen, som er forfatter til bogen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den Røde Hærs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der måtte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldtægter.   Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der forsøgte at hjælpe deres fængslede eller nødlidende landsmænd med bistand og mad og som satte sig for at møde Sovjetmagten i Berlin som repræsentanter for et selvstændigt Danmark. Dertil kom også et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at være blandt de kun få øjenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang. I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen ”Russerne kommer”, fortæller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i danskernes breve, artikler og bøger. Tom Buk-Swienty medvirker i podcasten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland. 11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede. I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.  De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig. Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre. Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten. 1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder. I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998. I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bringer man ofrene for nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig i blivende erindring? En tysk kunstner fik for 30 år siden den enkle, men geniale idé at sætte såkaldte ”snublesten” ud for ofrenes bopæle, så de ikke undgår forbipasserendes opmærksomhed. Idéen har siden bredt sig til 31 lande, hvor der nu er sat over 116.000 snublesten, herunder også til Danmark, hvor der snart er sat 200 sten i byer over hele landet.   I podcasten medvirker forfatteren Henriette Harris. der selv er frivillig i det danske snublestens-projekt. I en ny bog ”De var os” fortæller hun om manden bag, Gunther Demnig, og om hvordan han fik idéen.   Vi hører også om nogle af de danske ofre, der er sat snublesten for. Mange var jøder, men ikke udelukkende, da der også sat sten for danske modstandsfolk. Men hvad er egentlig betingelserne for at sætte snublesten? Sætter man dem kun for ofre, der omkom eller kan de overlevende også få en sten? Hvem finansierer snublestenene, og hvordan kan det være, at projektet enkelte steder også har mødt modstand?     Vi kommer også rundt om jødernes skæbne i Norge, der blev meget hård og om jøderne i Berlin, der engang talte 160.000 personer. Endelig skal vi høre om, hvordan fascistlederen Mussolini behandlede de italienske jøder frem mod krigen, og hvad der siden blev deres tragiske skæbne.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

I krigens sidste dage blev 1400 sovjetiske, franske og belgiske krigsfanger fra tyske krigsfangelejre tvunget ombord på en flydepram under overvågning af deres tyske fangevogtere. Efter en farefuld færd over Østersøen strandede prammen med de hårdt prøvede, sultne og tørstige fanger på østsiden af Langeland. Kun få timer før Danmarks befrielse den 5. maj 1945 stod ø-samfundet dermed overfor en stor humanitær opgave, der kom til at vare de næste tre måneder.  Hvordan forløb turen over Østersøen, hvor Royal Air Force bombede de tyske konvojsejladser? Hvordan kom det lokale hjælpearbejde igang med både at redde syge, sårede og udsultede krigsfanger og få dem på fode igen? Efterlod det spor hos eftertiden, da fangerne rejste hjem? Der var lokal en del bekymring for de sovjetiske fangers skæbne, når de vendte tilbage til Den Røde Hær, men hvordan kom det til at gå dem? Alt dette satte historiker Peter Krogsted Nielsen i 2022 sig for at undersøge med sin bog ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945”. Forfatteren medvirker i podcasten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig. Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom. Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet. Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig.   I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg. 86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid. I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper. Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk.Vært: Jarl CorduaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten. Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere. Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag? Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation med kodenavnet ”Aktion Möwe” (måge), hvor soldater fra den tyske værnemagt stormede danske politistationer og politikasener. Det skete efter længere tids tysk utilfredshed med politiets indsats overfor modstandsbevægelsen og i frygt for, at danske politifolk kunne understøtte en allieret invasion af Jylland. Danske politifolk blev efterfølgende afvæbnet og i de fire største byer måtte de også finde sig i at blive interneret, mens deres kolleger i provinsen i stort tal gik ”under jorden”. Værst gik det ud over 2000 danske politifolk og 140 grænsegendarmer, som blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Det var ikke tyskernes hensigt at opløse hele politiet, men det blev konsekvensen, og dermed stod samfundet frem mod befrielsen uden politi. Aktionen skærpede yderligere konfrontationen mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. I udsendelsen medvirker historiker ved Politimuseet i København, Anders Brandt Lundager, som er medforfatter til en ny bog om det tyske angreb, der udkom tæt på firsårsdagen for ”Aktion Möwe”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Straks efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted over Øresund til Sverige. Han ville til Norge for at give en hånd med i kampen mod tyskerne, men kom siden til Storbritannien med henblik på at melde sig til Royal Air Force. Ad omveje lykkedes det Birksted i 1940 at blive indrulleret i det norske flyvevåben, der kæmpede under britisk kommando. Birksted deltog i adskillige luftkampe over Kanalen og nedskød mindst ti tyske jagerfly. Med tiden blev han chef for den norske Spitfire-eskadrille og endte som Wing Commander Flying.Birksted gjorde også tjeneste som stabsofficer, der skulle planlægge jageroperationerne i forbindelse med landgangen under D-Dagen 6. juni 1944.Efter 300 togter vendte han hjem til Danmark, hvor han på grund af sin indsats i krigen og med god hjælp af pressen fik stjernestatus.I efterkrigsårene så mange Birksted som helt selvskreven til at blive chef for et nyt og selvstændigt Flyvevåben, som han selv og andre så som nødvendigt i et moderne forsvar.Han mødte dog betydelig modstand fra især militære kredse, og i stedet for endte han som rådgiver for NATO.I programmet medvirker historiker og forfatter Thomas Harder, der i 2024 har udgivet biografien ”Birk – historie om Kaj Birksted”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om morgenen på selve dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 opdagede lokale beboere i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn en ramponeret flodpram udenfor havnen. Prammens last viste sig at indeholde 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof nær Danzig, der havde været tvunget ud på en 11 dage lang flugt hen over Østersøen. Pludselig stod det lille samfund med en kolossal humanitær opgave. Den krævede en hurtig og ikke ufarlig indsats fra myndighederne på Møn, læger & sygeplejersker og det lokale Røde Kors. Det handlede om at skaffe mad, tøj, medicin, lægebehandling og indkvartering før det var for sent. Hjælpeindsatsen kom snart på benene takket været lokale frivillige herunder modstandsbevægelsen, så flest mulige fanger kunne overleve og forhindre, at dødelige epidemier kunne bryde ud i lokalsamfundet. Historien om denne store og vigtige indsats er blevet fortalt i bogen ”Skibet fra helvede” med underteksten ”Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn” af to forfattere, journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Det er en fortælling, der også kommer ind på flere af de polske fangers gribende personlige historier om, hvad de måtte udstå af grusomheder, før de endte på Møn i det befriede Danmark, hvor nogle af fangerne siden fortsatte deres liv. I programmet medvirker Jesper Clemmensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.