Transformator

Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk set Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det. Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien. Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars. Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs. Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.Links:Novo-hackere i spektakulært interview med Ingeniøren: Sådan bruger vi AI til at angribe store virksomheder | Ingeniøren Hackere huserede i Novo-systemer i op mod tre måneder | Ingeniøren Gør CPR-registret til en telefonbog | Ingeniøren Erfaren hacker undrer sig: Her burde alarmen være gået i 10 dages CPR-tyveri | Ingeniøren Milliardinvestering slår revner efter syv år: Hurtigtog tvinges ned i fart | Ingeniøren Professor vil gerne være 'kadaver-turist': Derfor er det god naturforvaltning at lade strandet hval ligge | EcoTech Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation

Vært Henrik Heide Medvirkende Louise Olifent, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Luna Thomsen, Journalist ingeniøren I denne uges Teknisk set AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende. Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre. Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.Links:Hård kritik af Forsvarets farlige helikopter-operationer: »Helt forkert i mine øjne« | ResilienceTech Eksperter om helikopter-hændelse: »Bliver man for irriterende, så er der nogen, der slår fra sig« | Ingeniøren Se billeder og video: Sådan afslørede vi landmænds lovbrud i store dele af Danmark | Ingeniøren — biologer, sportsfiskere, kommunale vandløbsmedarbejdere Vi var ude med drone igen - denne gang i Holbæk: Også her pegede alt på et hav af overtrædelser | Ingeniøren Landmænd over hele landet bryder loven: Pløjer kilometer efter kilometer helt ud til vandløb | Ingeniøren — EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000, og målet dengang var, at medlemslandene som minimum skulle have opnået god økologisk og kemisk tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvand inden udgangen af 2015.  Denne deadline blev dog forlænget med 11 år, og målene skal dermed være opfyldt inden udgangen af 2027.  Datacentre skaber vrede i hele verden: Men på Lolland gør en særlig aftale naboerne glade | Ingeniøren Stor datacenter-mystik på Lolland: Hvem skal være vores nabo? | Ingeniøren Altman og Musk vil sætte AI-udviklingen på pause: Ligner mere økonomiske kvaler end dommedag | Ingeniøren — AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Sådan lyder opråbet fra Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt hvad, der standser udviklingen af deres modeller.

Vært Henrik Heide Medvirkende Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator »Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.« Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen. Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår. Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige. Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den. Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik. Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.Links:Knap 200 nybyggede boliger skal rives ned i København: Læs forklaringen her | Ingeniøren Mærsk satser på 35 meter højt sejl: Magnus-effekten skal skubbe containerskibe frem | Ingeniøren Hvem snyder vi egentlig, når vi lader AI gøre tænkearbejdet for os? | Ingeniøren Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation