Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

For tre år siden, nærmere betegnet april 2023 havde jeg en podcastsamtale med uddannelsesleder ved DanskJournalistforbunds uddannelsescenter i Århus, Henrik Berggren, om det dengang helt nye begreb ”Fremtidens Intelligens, ChatGPT – kort tid senere blot ”kunstig intelligens. Dengang fortalte lederen mig at det på ingen måde ville gå ud over arbejdspladser blandt journalister, men siden er omkring 300 journalistjobs i Danmark nedlagt. Flere og flere skriver nu om udnyttelsen af kunstig intelligens som et godt redskab der er effektivt med god økonomi – men ikke at det går ud over arbejdspladser. I den industrielle verden ser man det som en ”effektiv medarbejder” der sparer ressourcer og økonomi, og i den store verden er der et kapløb om at være først med det nyeste der kan være med i produktion, ældrepleje, musikudgivelse og mange andre områder som mennesker selv tidligere har varetaget. Kunstig intelligens er ikke kun en hjælp. Advarselslamperne lyser, og jeg har talt med filosof Thomas Telving der er optaget af de dilemmaer, som den seneste udvikling af AI, kunstig intelligens, har ført med sig. Frygten eren fremtid med tænkende maskiner og tankeløse mennesker. Thomas Telving har i mange år arbejdet med kommunikation og ikke mindst computerteknologi, så der ligger flere års erfaring i de ting han siger i denne podcast. Han understreger at han ikke er maskinstormer, måske tvært imod, men at vi som menneske skal tænke os godt om for at bevare de evner vi bl.a. har ved at tænke, tale og skrive. Thomas Telving arbejder i dag som selvstændig rådgiver og konsulent, er forfatter og foredragsholder. Thomas Telvings nye undervisningsbog ”10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, udgivet af forlaget Systime, er netop udkommet.Indrømmet: Thomas Telving bruger selvfølgelig også selv kunstig intelligens. Faktisk er det næsten umuligt ikke at være i kontakt med kunstig intelligens, forkortet AI, i dag. Noget af det, man i sin hverdag bruger den til, er man nok udmærket klarover. Som når man for eksempel bruger sin gps til at finde vej eller siger ”Hej Siri” til sin smartphone og beder ”hende” om at ringe til en af sine kontakter. Men AI er også på spil, hver gang man søger på internettet. For det er den, techgiganterne benytter, når de lader skjulte algoritmer styre, hvad man sombruger bliver præsenteret for på nettet og på sociale medier som Facebook eller Instagram. I de seneste år er der dog sket en udvikling med kunstig intelligens, man bør være ekstra opmærksom på, siger filosof og tech-analytiker Thomas Telving, og det er blandt andet den, vi ser eksempler på og diskuterer lige nu, hvor det af og til bliver afsløret, at det ikke er en menneskelig forfatter, der står bag en ny roman. Men AI. Præcis som man oplever det med musik, illustrationer og fotografier. Lyt med og tag stilling til din egen holdning for ”fremtidens værktøj”.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcastshar jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Ret sjældent bliver der i kirkens prædikener fokuseret på ”Verdens fyrste”, der i Bibelen er navngivet som Satan, men i virkeligheden er han nøjagtig lige så vigtig at italesætte som Gud, Jesus og Helligånden. En søndag mødte jeg i ØsterlarsKirke den pensionerede, men ret så aktive præst, Jesper Stange, der i sin prædiken i den grad fik sat fokus på Satan og hans aktiviteter – i dagens samfund – verden over. Sjældent har jeg hørt så klar en tale om den hverdag vi lever i, hvor Satan spiller en større og større rolle – også i beslutningerne ide politiske lag. Med udgangspunkt i bibelteksten om Jesu fristelse i ørkenen, tog Jesper Stange fat i den verden vi lever i. I denne samtale uddyber han sine synspunkter. Her tilføjer jeg så ydermere Paulus’ ord til Efeserne om den måde vi skal kæmpe på i hverdagen – mod Satan: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Det er det Påskens budskab også skal minde os om. Resultatet er – en sejr!

En ny, og helt speciel opskriftsbog er kommet på markedet. For at give forbrugerne egne positive og anderledes oplevelser. Det drejer sig om selv at lave - is, baseret på lokale planter og frugter. Et klart oplæg til at familien sammen går ud og plukker naturens egne bær og frugter, og eventuelt går i supermarkedet for at finde yderligere plantebaserede ingredienser, og herefter i samarbejde, i familiens køkken, laver den udvalgte smagfulde is. Med andre ord – en fælles oplevelse for flere generationer. En bog der er designet, rigt og flot illustreret, og overskueligt beskrevet med ikke mindre end 47 opskrifter. I bogen er der også beskrivelser, beretninger og dokumentation fra fødevarerelaterede personer, bl.a. med forklaring på hvordan indholdet positivt kan påvirke kroppen, f.eks. når man tager hele kerner, blade og stilke med i forberedelserne til den søde is – der vil smelte hjerterne. I udsendelsen fortæller Vibeke Bengtson og Jonas Bohn om deres vej til konkretiseringen af deres isprojekt, der er baseret på 17 års erfaring med Bornholms Ismejeri i Svaneke, hvor de også producerer is til kiosker, restauranter og butikker på Bornholm. Her er deres seneste is-tiltag i øvrigt baseret på den kendte bornholmske sagnfigur Krølle-Bølle. Selv om Vibeke Bengtson er uddannet grafisk designer og Jonas Bohn i økonomi fra Københavns Universitet, har de begge efterfølgende taget en fælles uddannelse på et isuniversitet i Italien. Lyt med og bliv inspireret i dialogen om at kombinere lokale planter, familieliv og søde oplevelser – der smelter hjerterne. Eksempler hvor man spidser ører: Bananis med brombær og sømandsrom – saltkaramelis – is med figenblade – blå lakridsis – blot få af de mange opskrifter der er lige til at gå til. Som ”isoman” - blev jeg selv dybt overrasket over den fremtrædende og unikke smag der er i opskrifterne. Lyt til de iskolde fakta fra de to ”is-magere”.